Kampen om algoritmen del 2

Hvor ligger tænkningen begravet?

Vi laver målsætninger for alt muligt, men ikke for tænkningen og hjerners udvikling – er der mon et behov herfor.

Da jeg var ung, skiftede jeg både gearkasser og motorer i mine ”gamle” biler. For 40 år siden var det muligt at gennemskue teknikken i en bil. Nu omdage gennemskues de tekniske problemer af en computer, de elektroniske finesser er smarte/hurtigere og sandsynligvis mere sikre, min hjerne er sat på sidelinjen, den kan ikke umiddelbart gennemskue de elektriske kredsløb.

Elever i Grundskolen (8-9. årgang) kan løse de sværeste ligninger(2. og 3. grad) finde rødder og toppunkter på diverse grafer osv. noget jeg selv først lærte i gymnasiet. Hvor er det vildt så ”dygtige” nutidens elever er, nærmest et kvantespring.

Problemet er bare, at eleverne bruger programmer/apps til at løse disse ligninger og til at finde diverse statistiske deskriptorer. Det elektriske kredsløb har taget over. Og jeg kan fortælle jer, det går meget meget hurtigere.

Selvfølgelig skal eleverne forstå deskriptorernes betydningen, men den matematiske ”mystik” bag, kan man fint ”leve uden”. (også i matematik)

Stjæler vi tænkningen, hjernetræningen fra vores elever– fremskridt eller?

Måske er det ”fint nok” at lade robotterne klare tænkningen og algoritmerne, bare vi er glade.