Kære politikere – jeres egen skoletid ligger altså for langt tilbage til at kunne bruges i debatten

Folkeskolen blev bragt op som emne igen og igen i den første valgdebat blot få timer efter valgudskrivelsen, og jeg kan kun gisne om, hvilken plads den får i resten af den lange valgkamp.

Derfor kommer jeg her med 10 opmærksomhedspunkter eller måske bare gode råd til, hvordan skolen bør omtales i tilspidsede situationer.

Så kære politiker....

1. Din egen skolegang ligger mange år tilbage. Der er sket meget. Derfor skal du ud og besøge forskellige skoler og tale med lærere og elever, før du kan fortælle, hvordan det står til i dag.

2. Måske går dine egne børn i folkeskole. Det er stadig ikke tilstrækkelig empiri til at ytre sig om generelle tendenser i skolebilledet. At se folkeskolen gennem forældreøjne er et helt andet blik end det, en politiker bør anlægge.

3. Husk, at der hver dag i hele valgkampen er folkeskoleelever, som møder op og går i skole. De ser nyheder og hører måske med et halvt øre, hvad der foregår. De kan let opfatte, at jeres påfund rent faktisk bliver til virkelighed. Husk, at de lytter med, så tal ordentligt.

4. Husk, at idéer som madskole, lejrskole, telefonindsamling og andre populistiske tiltag er med til at give lærerne et hav af ekstra opgaver. Præcis de ekstra opgaver, som I alle sammen enstemmigt taler om, at der skal være færre af.

5. Husk, at der faktisk er mange perspektiver, som er vigtige at få med, når vi taler om skolen. Der er læreren, eleven, lederen og forældrene.

6. Her får du bare en god idé leveret fra mig til dig: I stedet for at gætte og håbe på, hvad der kan få lærerne tilbage i folkeskolefolden, så tal med os. Vi er mange, som har forladt folkeskolen. Vi ved godt hvorfor, og vi vil gerne fortælle det.

7. Når jeg lytter til jeres første tv-debat, hører jeg faktisk en bred enighed om at ville gøre noget ved folkeskolen. Grib det momentum, og lyt til hinanden. Folkeskolen har ikke brug for at blive en populistisk kampplads.

8. Husk eleverne. Tal med dem. Tag ud og besøg nogle klasser i hele landet. De er så gode til at sætte ord på, hvad de vil og ikke vil. Det er langt mere givende end at kigge på trivselsmålinger.

9. Fejlslagen inklusion må ikke være det, I alle sammen tyr til, når der skal findes en årsag til den underskudsprægede folkeskole. Det er en suppedas af mange ting, der har gjort, at skolen står, hvor den står. Inklusion er langt fra det eneste, der er gået galt.

10. måske bliver det her en gentagelse, men ræk ud. Vi er mange, der gerne vil bidrage med vores perspektiv. Så ring, skriv eller send en brevdue. Vi er lige her. Tal med os, ikke om os.