Kære minister - kom og mød lærerne

Velkommen til som ny minister for folkeskolen – den måske vigtigste institution i vores velfærdssamfund. Og på mange måder den mest pressede. ”It was the best of times, it was the worst of times,” skrev Charles Dickens. Det passer nok meget godt på det momentum, du arver. Du kan blive ministeren, der reddede folkeskolen.

Jeg blev kisteglad, da jeg på Folkemødet på Bornholm hørte dig beskrive dine politiske ambitioner som ny undervisningsminister for første gang. Ikke kun fordi du fortalte, at du er vokset op i et lærerhjem, hvor Folkeskolen blev læst og lå fremme. Men også fordi du med lidt festrusten stemme fik beskrevet dit projekt:

”Folkeskolen er en maskine til at knække uligheden. Det er tanken. Men lige nu er der noget galt med den maskine. Det er lige før, den forstærker uligheden, og så er der noget galt.”

Du har ret. Folkeskolen er under pres, og det er først og fremmest et politisk ansvar. I et uskønt krydspres af overregulering og underfinansiering har skiftende regeringer ikke løftet ansvaret for den institution, som skaber sammenhængskraften i kommende generationer.

Mere end hvert fjerde barn undervises uden for folkeskolen. Vi har brug for et fundamentalt løft af folkeskolen, og det kræver en permanent investering i milliardklassen.

Heldigvis er det, præcis hvad flere partier lovede i valgkampen. Og der er gode takter i regeringsgrundlaget.

Du sagde på Folkemødet, at du vil ”lytte til dem, der ved, hvor skoen trykker”. Derfor vil jeg gerne invitere dig til spørgetime med vores læsere, når du kommer tilbage fra sommerferie. Det vil være et godt sted at starte. Ingen kender skolen bedre end dem, der har deres hverdag i den.