Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Kære lærere. Mange tak for hjælpen med at lave en god læreruddannelse

Mange tak til alle jer som bidrager til at studerende i dansk som andetsprog på læreruddannelsen, Københavns Professionshøjskole, bliver dygtige kommende folkeskolelærere. Vi har brug for jer på mange niveauer, og de sidste år har vi nydt godt af alt fra observationer af jeres praksis til reelt samarbejde hvor I, som eksperter, udfordrer os.

Lone Wulff
Start debatten
6. oktober 2019, kl. 12:59

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Vi er blevet inviteret inden for mange gange og tusind tak for det!

Bag bloggen står undervisere i Dansk som andetsprog på professionshøjskolerne. Den vil handle om dansk som andetsprog på læreruddannelsen og i folkeskolen med lektor Lone Wulff som primær skribent. Hun underviser på læreruddannelsen og på videreuddannelsen, Professionshøjskolen København, i fagområdet Dansk som andetsprog og samarbejder desuden med folkeskolelærere om udvikling af undervisning der inddrager dansk som andetsprog i skolens fag.

Sidste semester var der en hel del lærere i almenklasser med flersprogede elever og i modtagelsesklasser, som åbnede døren for små grupper af studerende, der var i gang med at specialisere sig i dette fagområde. Der var endda også en lærer som sørgede for, at mine studerende og jeg kunne observere undervisning i forskellige klasser på samme tid. BA-studerende, hvis afsluttende projekter står og falder med at de får adgang til praksis, blev også for det meste mødt med imødekommenhed. Lige nu er mine studerende i gang med at observere flersprogede elever og fagundervisning, og selvom nogle få er blevet afvist et par steder, så er det vist lykkedes alle at få aftalt en observation. Tak for jeres overskud!

Vi er i København, så der er heldigvis mange skoler og heldigvis mange lærere, som synes, det giver mening, at lærerstuderende har kontakt til folkeskolen ud over praktikperioderne. I skulle bare vide, hvor meget det betyder for indsigt og refleksion at have observeret virkelig praksis gennem faglige briller, når målet er at blive klogere på hvordan og hvorfor sammen med andre studerende og undervisere. Tak for hjælpen!

På læreruddannelsens specialiseringsmoduler i dansk som andetsprog har vi etableret et meget berigende samarbejde med en flersproget skole. Lærere, leder, pædagoger og andre af skolens ressourcepersoner præsenterer hvilke udfordringer, de møder i deres profession, de hjælper med at igangsætte refleksioner over muligheder og begrænsninger, hvorpå de studerende arbejder innovativt med at udvikle løsninger. I slutningen af semesteret leveres disse løsningsforslag tilbage til skolen og til andre interesserede. Tak for at I vil være med og for at I bruge jeres professionalitet til at inspirere og motivere de studerende! Og tilsvarende tak til to hold af lærere i modtagelsesklasser, som vi samarbejder med i et andet specialiseringsmodul. Tak for at møde os, gøre rede for hvordan I arbejder og på den baggrund formulere et opdrag til de studerende og os der underviser på modulet. Tak for at I kommer retur og tager imod vores løsningsforslag med konstruktiv kritik.

I en evaluering sagde en studerende: ’Det er så motiverende at samarbejde med lærere i folkeskolen, men det er vildt, at I tror på, at vi kan levere noget, de kan bruge”.

Selvfølgelig tror vi på det, og tak for at I også tror på det og på dem, der lige om lidt bliver jeres kollegaer.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Kære lærere. Mange tak for hjælpen med at lave en god læreruddannelse

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS