Om få år kommer vi til at mangle faglærte arbejdere. Mange faglærte arbejdere. Derfor formulerede regeringen og dansk folkesparti tidligere på året et lovforslag, der forsøger at gøre op med det. De ønsker at tilføje en praktisk faglig dimension på elevernes uddannelses parathedsvurdering i 8.klasse.
Det er et fint forslag. Men der er mange menner forbundet med det. For lad os antage, at lovforslaget bliver vedtaget, senere i november. Lad os også antage, at der er styr på, hvordan vi lærere skal implementere det i folkeskolen.
Lad os antage at der er styr på det.
Men mit spørgsmål er nu rettet mod alle lokalpolitikerne:
Vil du sætte din lid til, at en praksisfaglig vurdering af eleverne i 8.klasse, kan være med til at gøre en forskel, så vi får flere i gang med en erhvervsuddannelse?
Hvis ja, hvordan vil du få den til at lykkes på de enkelte skoler i din kommune?
Hvis nej: hvordan vil du få flere unge i gang med en erhvervsuddannelse?
Det er store spørgsmål. Vigtige spørgsmål.
Hvad er dit svar?
Svaret kommer jeg til at huske, når jeg skal sætte mit kryds, d. 21 november.
Kære kommunalpolitiker.
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.