Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Kære kommende undervisningsminister

Tillykke med jobbet. Et af de mest betydningsfulde job, hvor afsættene til Danmarks fremtid sættes. Ved tiltrædelse i et nyt job er udfordringerne tal-rige og opgavebunkerne høje. Om du er fra blå eller rød blok, om du ser tingene sort eller hvidt – så har vi brug for, at du bruger din sunde fornuft.

Mette Mellerup
Mette Mellerup Tidligere naturfagsrådgiver
Start debatten
20. maj 2019, kl. 17:13

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Du får lige lidt hjælp til naturfagene. Et fag som er i vælten, og alle aktører har en mening om. Naturfagene er i disse år ombejlet af erhvervslivet, hvilket nogle nyder godt af. Du skal finde en balancegang, så folkeskolen ikke sælger sin naturfaglige sjæl til erhvervslivet. Vi skal imødekomme deres ønsker, samtidig med at vi fastholder vores egen dannelse og uddannelse i naturfagene.

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Mette Mellerup er Folkeskolens naturfagsrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: mettemellerup74@gmail.com

Naturfagenes opbygning

En lille opdatering på naturfagene fra da du selv gik i skole. Eleverne har fra de begynder i skolen til og med 6. klasse: natur/teknologi. Herefter i udskolingen tre forskellige fag: biologi, geografi og fysik/kemi.

Undervisningen er bygget op over fire kompetencer, nemlig undersøgelser, modellering, perspektivering og kommunikation.

Forløbet afsluttes med en mundtlig tværfaglig prøve i alle tre naturfag og måske en skriftlig multiple choice test i biologi, geografi eller fysik/kemi.

Ønskesedlen fra en naturfagslærer

Til selve undervisningen er ønskerne:

Faglokaler til fagundervisning. Her gælder det specielt natur/teknologi, som oftest ender med undervisning i et almindeligt klasselokale. Dette er helt uacceptable for både lærere og elever.

Faglærere til fagene. Her er natur/teknologi igen ramt hårdt. En stor del af undervisningen varetages af ikke linjefagsuddannet naturfagslærere.

Eftervidereuddannelse, hvor naturfagslærere opgraderes på deres faglige viden. Måske er naturfagene de fag som pt. forandre sig mest.

Delehold til undersøgelsesfag. At være i et fysiklokale med 28 elever, der skal undersøge syrer/baser eller have ild i bunsenbrænderen, er ikke sikkerhedsmæssigt forsvarligt (med inklusionen i baghovedet.)

Udstyr til faget, som de sidste år er blevet mere og mere teknisk. Der skal bruges datalogning, robotter, mikroskoper mm

Portaler. Få nu en gang for alle åbnet op for alle materialer på de forskellige portaler. Så vi selv kan vælge, hvad vi vil bruge.

Evaluering. At det evalueringskoncept, som er ved at blive udviklet til naturfagene fortsættes og bliver en del af vores hverdag.

Til selv skolen er ønskerne:

Ordentlige arbejdsforhold – til alle landets lærere, også dem som stadig ikke har lokalaftaler.

Ingen prestigeprojekter – TAK! Du behøver IKKE straks at sætte store projekter i søen, som skal være dit eftermæle.

Drop konsulenterne – ved skolebyggeri, skolesammenlægninger mm

Tal lærerprofessionen op. Skab en positiv debat om den danske folkeskole og fortæl befolkningen om vores daglige arbejde for at skabe dygtige og dannede mennesker.

Dette er jo kun en flig af dit kommende job, men nu har du lidt at begynde med. Hvis du er heldig, så har jeg måske kollegaer, som skriver flere punkter i kommentarfeltet til dig.

Har du en dag brug for hjælp så, skriver eller ringer du bare – så er jeg klar.

Endnu engang tillykke med jobbet, må du gå til det med ydmyghed og visdom.

Venlig hilsen Mette Mellerup.

PS:Måske du skal begynde med at se på de nationale test - bare en idé …

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Kære kommende undervisningsminister

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS