Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Ka' vi så få en ordentlig tone?!

Mette Engsted
1 kommentar
20. april 2013, kl. 01:51

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

Jeg har langt, lyst hår og blå øjne. Kan du se mig for dig, når jeg uforstående spørger: Hvorfor kan vi ikke bare tale ordentligt sammen, når vi skal lave en aftale? Vi har jo dybest set samme mål. Vi vil alle sammen vores børn det bedste. Vores egne børn. Vores børnebørn. Vores elever. Vort fædrelands børn. Er svaret så simpelt som: ”Magt! Magt! Magt! Mere vil have mere!”? –Eller er det i virkeligheden à la: ”Jamen, det var de andre, der startede”?

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

En debat om, hvordan vi skaber en god skole, er blevet til en situation, hvor man holder med enten det ene hold eller det andet. I en debat, hvor der sandsynligvis er lige så mange forskellige holdninger og idéer, som der er mennesker, har vi pludselig kun to muligheder. Det er de gode mod de onde, rigtigt/forkert. Der er vinderne, og så er der taberne. Dette er en generel tendens i dansk politik. Jeg savner virkelig en saglig debat, hvor parterne ser bort fra egne karrieremæssige ambitioner og personlige behov for oprejsning og i stedet arbejder løsningsorienteret.

Udover at undervise agerer jeg rollemodel for mine elever. Den post besidder jeg sammen med blandt andre Justin Bieber som ryger hash, Niklas Bendtner som kører spirituskørsel og så vores lands ledere. Dét er udfordrende! I Folkeskolens formålsparagraf står der, at ”Skolens undervisning og dagligliv må (…) bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati.” Når voksne mennesker ikke kan fastholde fokus på den sag, de angiveligt kæmper for, og behandle deres kolleger med respekt men i stedet forvandler en saglig debat til en egocentrisk mission, er det svært at lære børn, hvordan man opfører sig pænt over for hinanden.

Lad mig foreslå en bødekasse på Christiansborg. Det kunne være således:

- Afbrydelse af igangværende tale: 100 kroner

- Almindelig tilsvining: 150 kroner

- Personlige beskyldninger: 200 kroner

Det skal dog nævnes, at selvom vi her taler om en pengesag, bør det i dette tilfælde nok ikke være finansministeren, der står for at administrationen. Med pengene fra bødekassen skulle der være rigeligt til at rette op på landets økonomi og måske endda sætte lidt til side til at forbedre skoleområdet.

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ka' vi så få en ordentlig tone?!

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS