Julen er hjerternes tid - her kommer et blogindlæg fra hjertet

Når man er døv, er man ikke en del af den hørende verden, fordi man mangler den væsentlige sans, de andre har. Min far voksede op i en social udsat familie med druk og sygdom. Han blev låst inde i et skab, hvis han var besværlig. Med mange søskende var der ikke plads til ham, og han blev sendt på kostskole og boede hos en plejefamilie. Min mor voksede op i Polen og var på mange måder overladt til sig selv i den hørende verden, hun voksede op i. Som polsk jøde blev min mor og hendes familie fordrevet fra Polen og kom til Danmark i 1969.

Begge mine forældre er som børn blevet drillet på grund af deres handicap, holdt uden for de hørendes fællesskab og været ekskluderet, men de var utrolig kærlige over for både mig og min søster og gik meget op i, at man skulle behandle andre godt - hensynsfuldt - og at der skulle være plads til alle.

I min søsters og min folkeskoletid blev vores jødiske baggrund mødt med varme og vores forældres handicap vendt til noget positivt af både vores klassekammerater og vores lærere. For mig er det indbegrebet af danskhed, at der er plads til alle og især til børnene, der jo ikke har mulighed for at forvalte deres egne muligheder i samme grad som voksne. Derfor går jeg op i elevdemokrati og at tale børnenes sag.

Glædelig jul.

Savner dig far ❤