Når jeg spørger ind til mine elevers dagligdag, er det altid med en sund distance. Det er ofte overfladisk til at starte på, og har de lyst til at invitere mig længere ind i en samtale, så tager vi den derfra. Jeg kan spørge til alt fra weekendaktiviteter og superligaresultater til fødselsdage og rejser.
Jeg har altid haft lyst til at tale med eleverne. Selvom jeg er deres lærer, så har vi i min optik et samvær, der går ud over lærer-elev-relationen. For vi er også helt almindelige mennesker, og i den dannelsesproces, som vi også er forpligtede på i folkeskolen, mener jeg, det er vigtigt at være et godt eksempel i forhold til at spørge ind til andre.
Det er også noget, vi italesætter i mit klasselokale: Vigtigheden af at give hinanden opmærksomhed og ikke altid kun tale om sig selv.
Vigtigheden af at lytte
I et interview med Information i 2015 fortalte den danske musiker Søren Huss om, hvordan han havde et særligt fokus sammen med sin dengang 10-årige datter.
“I de her dage taler jeg med min 10-årige datter om vigtigheden af, at hun lytter tålmodigt og spørger ind, når hun taler med andre. At hun ikke kun venter på at fortælle sin egen historie,” sagde han til avisen.
Måske er det i grunden vigtigere end at lære matematik og geografi? VI skal lære kunsten at tale sammen og ikke kun at tale. Jeg tænker, at det at ytre sig frit ikke har nogen reel værdi i sig selv.
“Hvis alle er døve, er tale vel overflødig,” som Søren Huss siger.
Interviewet gjorde dengang indtryk på mig. Ikke fordi det indeholdt nytænkning, men fordi jeg blev mindet om det vigtige i at lære at tale sammen. Det gør noget ved mennesker at føle sig oprigtig hørt og forstået.
En indbygget asymmetri
Jeg har i mange år gjort en del ud af at prioritere det i min lærergerning, og for et par uger siden kunne jeg så på egen krop mærke, hvordan det føltes.
Efter at have mistet et kært familiemedlem blev jeg på min arbejdsplads mødt med en bølge af opmærksomhed og lyttende ører. Indfølende spørgsmål, hjertelige blikke.
Ikke mange ord fra dem. De vidste, at jeg måske havde brug for at tale.
Og sådan startede en samtale mellem mine kollegaer og jeg om noget svært.
Først når vi eventuelt spørger ind og i sidste ende oprigtigt lytter til hinanden, kan en ægte samtale opstå. Det opbygger stærkere relationer, der igen knytter bånd mellem mennesker.
Selvom lærer/elev-relationen har en indbygget asymmetri, så er der nogle helt basale menneskelige dyder, vi bør dyrke sammen.
At lære at samtale, er en del af den dannelsesmæssige udvikling for både børn, unge og voksne i skolen.
Jeg bliver ved og ved med at spørge ind til mine elever
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.