Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Jeg arbejder ikke i ferien!

Ferie er ferie. Jeg tjekker ikke mails, jeg læser ikke bøger til næste skoleår. Jeg holder ferie. Hele ferien. Det har jeg bestemt – men nogle gange slår min lærerhjerne til, før jeg når at stoppe den.

Janne Skovbjerg
Janne Skovbjerg Religionsrådgiver
Start debatten
5. august 2018, kl. 17:40

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Det gik faktisk rigtigt godt de første uger. Jeg var ikke i nærheden af at tænke en arbejdsrelateret tanke. Og hvis der var en tanke, der forsøgte at snige sig ind, blev den venligt, men bestemt, fejet væk.

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Janne Skovbjerg er Folkeskolens religionsrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: jann0350@skiveskoler.dk

En kronik i facebookfeedet

Hvornår gik det så galt? Jo det var den dag, hvor Jyllandsposten havde en kronik, der dukkede op i mit facebookfeed. Helt automatisk kom jeg til at trykke. Det var en kronik om religionsfrihed. Den var interessant. Jeg gemte linket og forsvarede denne lillebitte arbejdshandling med, at det ville være totalt tåbeligt at skulle bruge tid på at finde den igen til august.

DR Nyhederne

Jeg ser ikke mange nyheder i ferien. Men en aften sad vi der, og der blev vist et indslag fra Aarhus, hvor der blev holdt andagt for AGF i Sankt Lukas kirke.

Og så gik det helt galt. Min lærerhjerne slog til for fulde hammer. Ideer til hvordan kilden kunne bruges, poppede op. Jeg kæmpede halvhjertet imod, men det gik ikke. Ideen til et helt nyt forløb begyndte at røre på sig. "Religion i Danmark – hvor går grænsen? " kunne det måske hedde. Så kunne man tale kirkens rolle i samfundet og samfundets rolle i kirken. Suppleret med nogle af kilderne fra sidste år. Måske kunne man lave flere problemstillinger inden for emnet. Noget med omskærelse, maskeringsforbud og andre af tidens hotte kultur/religion/samfundsdiskussioner?

Læringsportalen

Det var, som om noget havde taget styringen over mig. Min hånd begyndte at taste urlen til læringsportalen. Nu skulle jeg lave et FEDT forløb.

Der blev det for meget for feriehjernen. Den sagde højt og larmende STOP.

Det er vel sådan, det er

I ferien skal man holde fri. Men når man nu er glad for at undervise, er det vel okay, at man lader sig inspirere til nye forløb, når kilderne på det nærmeste bliver åbenbaret for en. Jeg glæder mig til det nye forløb, jeg skal i gang med. For selv om jeg ikke har lavet det på portalen, ligger det næsten klar i baghovedet.

Nu må jeg så se, om jeg kan sælge chefen ideen om, at jeg har noget afspadsering til gode fra ferien?

https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE10734567/hoejesteret-religionsfriheden-og-den-hellige-vin/

https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/aarhus-kirke-holder-agf-andagt

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Jeg arbejder ikke i ferien!

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS