Græsset må ikke betrædes, står der på skiltet. Og Palle går i -42 kæk, fløjtende hen over plænen, mens han udstråler glæde og stolthed over at overtræde loven, men han i -74 luder af sted hulbrystet og nærmest apatisk, mens han som den ubevidste lovovertræder signalerer noget, der kunne minde om livslede.
Vi ser en udvikling fra kontrol og grænser til frihed og ophævelse af grænserne – med den provokerende kommentar fra Arne Ungermann, at denne udvikling truer med at tage livsgnisten fra børnene; dette er en kommentar til det, man på den tid omtalte som "den nye børnekarakter", Hvis man lader eleverne illustrerer situationen anno 2020 bliver udviklingen endnu tydeligere.
Ja, det er faktisk det fx børne- og livskloge Per Schultz Jørgensen skriver bog efter bog om.
Arne Ungermann understreger sin pointe ved at ændre Palles vandreretning fra i -42 med til i -74 mod læseretningen. Derved får vi som bieffekt gjort det tydeligt, hvilke sammenhænge der kan være mellem læseretning og betydning i figurative billeder.
Det er en ekstra provokation for nogle af læserne, at den Palle, som de i nogen grad kan se sig selv i, ham med cowboybukserne, er den skvattede, men den livsglade er et virkeligt fejlskud: korte bukser og slips. Et af børnene i klassen udbrød, at "hvis han gik i vores klasse, så skulle han ikke med til min fødselsdag". Og det gav så anledning til en helt anden snak.
Bag samtalen om disse billeder gennem sig et spørgsmål om kreativitet, som jo dybest set handler om at overskride det kendtes grænser. Men hvis man ikke kender grænser, bliver man grænsesøgende uden at finde – og så ligger destruktiviteten lige for.
Illustrationerne har jeg hentet fra Billedbogens Univers, som jeg fik udgivet på forlaget Ibis (1987/1994). Forløbet har jeg skrevet om flere steder, bl.a. i Anne Mørch-Hansen (red): Billedbøger & Børns billeder. Høst & søn (2000).
Je suis Palle. Bilag 2
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.