Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Internationalisering og virksomhedssamarbejde med en smag af lakrids

Der findes mange opskrifter på, hvordan man laver undervisning, der styrker elevernes læring, motivation og trivsel. På den internationale samarbejdsplatform eTwinning er der uanede muligheder for at sammensætte et projektforløb, så det passer til din klasse.

Lonnie Laugaard Rasmussen
1 kommentar
12. januar 2020, kl. 17:53

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

”Do re mi fa so laKRIDS – så det synger i maven”

eTwinning er en gratis og sikker digital platform udviklet for lærere og elever til at netværke og lave skolesamarbejdsprojekter i Europa. Vi er nogle eTwinning ambassadører fra grundskolen, som gerne vil udbrede kendskab til de mange muligheder med eTwinning. Beskrive, debattere og dele gode undervisningsforløb i forhold til eTwinning. Vi vil bruge bloggen til dels at beskrive og debattere vores arbejde med eTwinning og dels at beskrive spændende projekter med og til elever i eTwinning projekter.

Lakridsens historie er gammel, faktisk helt tilbage til omkring 2300 år f.kr. Denne viden fik mine elever en dag, hvor vi snakkede om smag. Samtidig opdagede vi sammen, at vores smag er forskellig alt efter alder, geografi og vaner. Slår man ordet lakrids op, kan man se, at der findes mange forskellige smagsvarianter, nogle kunne eleverne lide, andre ikke – og vi snakkede om, at det kunne være sjovt at lave lakridskarameller med ny smag og simpelthen opfinde en ny lakridskaramel-variant.

Sådan opstod ideen til projektet ”do re mi fa so laKRIDS – så det synger i maven”.

Internationalt smags-samarbejde

Projektideen blev slået op på eTwinnings projektside, og det internationale smagsfusions-samarbejde mellem 3 klasser fra Danmark, Norge og Tyskland begyndte. Hver klasse skulle gennem smagseksperimenter og lave minimum 1 version, der kunne sendes til smagsbedømmelse. Alle 3 klasser kæmpede med at ramme den helt rigtige konsistens, og der blev ivrigt testet forskellige smagskombinationer.

Bagsværd Lakrids – en samarbejdspartner med ekspertise

Et internationalt smagsfusions-samarbejde skal selvfølgelig have et dommerpanel bestående af eksperter.

Morten Kornbech fra Bagsværd Lakrids blev derfor kontaktet, og indvilligede i at indgå i projektet med råd og video samt være smagsdommer.

Med dette samarbejde kom projektet op på et helt nyt niveau. Tanken om at det blev en professionel som Morten, der skulle være med til at bedømme smagen, var med til at motivere eleverne yderligere.

De 3 klasser sendte følgende smagsvarianter afsted til bedømmelse hos Morten: mynte-lakridskaramel, kirsebær-lakridskaramel og klementin-lakridskaramel.

En smag af lakrids

Det internationale smags-samarbejde med klasser fra Norge og Tyskland, samt inddragelse af dansk ekspertise var med til at give projektet ”Do re mi fa so laKRIDS – så det synger i maven” en anderledes vinkel på undervisningen.

På eTwinningportalen kan man blandt andet rammesætte et projektforløb i forhold til: Antal deltagere, tidshorisont, graden af samarbejde og deling af information. Portalen er gratis, og eTwinning koordineres i Danmark af Børne- og Undervisningsministeriets styrelse for It og læring, STIL.

En video om projektet kan ses her: https://youtu.be/v0HStrqd1Gg

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Internationalisering og virksomhedssamarbejde med en smag af lakrids

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS