Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Inklusion: Man gjorde et barn fortræd

Inklusionsprojektet i folkeskolen er en skjult besparelse, som for det første ødelægger et barns tillid til systemet, men også ødelægger inklusionsbørnenes skolegang og opvækst gennem folkeskolen. Nedenstående er et anonymt inklusionsbarns perspektiv på sit eget forløb som inkusionsbarn.

Mathias Bach Frederiksen
Start debatten
6. februar 2018, kl. 20:25

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Selvom folkets mistillid sikkert er stigende blandt visse befolkningsgrupper på grund af politisk uærlighed, så går det slet ikke at ødelægge menneskets tillid til systemet når det er ungt - og det er det første sted, hvorpå staten fejler. Korruption.

Mathias Bach Frederiksen er gymnasieelev og stifter og formand for De Danske Folkeskoleelever - en interesse- og elevorganisation, som har til formål at inddrage alle de danske folkeskoleelever i et fællesskab, og gøre folkeskolen til et godt sted at være - for alle.

Inklusion er kollektiv afstraffelse

Lad os starte fra bunden. Inklusionen rammer ikke kun det enkelte barn. Dette barns faglige eller sociale udfordringer, ødelægger også vilkårene for de gennemsnitlige folkeskoleelever i det klasselokale, hvori inklusionsbarnet indgår. Gennem det enkelte barns 'inklusionssagsbehandling', støder barnet enten på mobning eller en 'normal' social udelukkelse fra klassen på grund af manglende faglige eller sociale kompetencer.

Barnets tillid til staten mistes

En af de meget store problemstillinger der er, når det omhandler inklusion er, at barnet ikke bliver oplyst om et inklusionsforløb. Barnets sociale ståsted påvirker ikke inklusionens gågang, og inden længe sidder barnet i et klasselokale med måske hele (og ulovlige) 35 elever, som barnet ikke kan overskue.

Derefter får dette barn en støttepædagog stillet til rådighed, som i de fleste lektioner tager inklusionsbarnet med ud i et arbejdsrum for at arbejde. Det virker enormt inklusionsgavnende, ikke?

Læg mundkurv på, og ødelæg barnet

Barnets evne til at ytre sig til skolens ledelse formindskes, når ledelsen står magtesløs og kigger på et barn, der mister modet til at gå i skole fordi, der ikke bliver taget et vis hensyn som barnet har brug for.

Og når barnet så råber om hjælp, lytter man ikke til det - så lægger man bare mundkurv på det, og overlader inklusionen til skæbnen. Når ledelsen så lyver, og lover guld og grønne skove til inklusionsbarnet i form af it-rygsække og andre midler til gennemførelsen, gør man et barn fortræd.

Og det er jeres skyld.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Inklusion: Man gjorde et barn fortræd

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS