Svar til Per Larsen, skolechef, Vordingborg Kommune (Folkeskolen nummer 2).
Vi skal alle være med til at løse problemerne
Vi anerkender:
At Per Larsen har ret til at gå i dialog, og at vi skal være med til at løse problemerne. Det kan vi ikke, når vi møder direktiver og beslutninger, der er taget – så er dialog kun ord uden mulighed for at kunne deltage i reel handling.
At der er strukturelle, finansielle, reformelle efter-/videreuddannelsesbegrundelser for, at skolen er i kraftig forandring – hvor er elever, lærere, pædagoger, forældre og andre med ejerskab til dette reformarbejde?
At skoledagene er blevet længere. Det er så uheldigt, at elever ses uden forsvarligt opsyn i de lange pauser – for der foregår jo ikke undervisning i den ekstra tid, eleverne er til stede på skolen – det er ventepauser – så sker »kreative tiltag« fra elever. Læringsmiljø?
At elever integreres i en meningsfuld sammenhæng, det vil sige når rammer, indhold, omfang, resurser og mandskab er optimalt på plads først! Vi kan komme på skolen og se mælk på gulvet fra smadrede kartoner, inventar hårdhændet behandlet, huer og vanter smidt rundt og jakker fjernet, katastrofalt få voksne ses på grund af akutproblemer, fastholdelser, mobning og vold – og slet, slet ingen synlig ledelse.
Ikke at Per Larsen, i et demokratisk system, undlader at bruge demokratiet både på kort og langt sigt i en skole, hvor »sjæle bliver til« – elever, forældre, pædagoger og lærere kan med rette føle sig svigtet med henblik på at inddrage og involvere eleverne i et demokratisk? samfund.
Ingen synlig ledelse
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.