Ingen fejl i ministeriet

Flere af regeringens kritikere hævder, at der ikke er belæg i Pisa 2003 for at indføre test, og at vi har misforstået konklusionerne i undersøgelsen. Jeg har aldrig påstået, at der er belæg i Pisa for at indføre flere test. Dels fordi Pisa primært dokumenterer nogle problemer, som det dernæst er et politisk spørgsmål at vurdere, hvordan der skal følges op på, dels fordi der i Pisa er gennemført en analyse, som viser, at brugen af test ikke har nogen målbar indflydelse på de faglige færdigheder hos eleverne hverken positivt eller negativt.

Det undrer mig, at flere hænger sig så meget i sidstnævnte undersøgelse. Det har ikke afholdt nogen fra at kræve flere penge til folkeskolen, at både internationale og nationale undersøgelser har vist, at skolens økonomi ikke har nogen særlig indflydelse på elevernes færdigheder. Og det er der selvfølgelig ikke, fordi dét, det primært drejer sig om, er, hvordan pengene bruges. På samme måde med test. Det er muligt, at man i nogle lande har brugt test på en måde, som ikke har betydelig indflydelse på resultaterne. Men i Danmark skal vi ikke nødvendigvis bruge test på samme måde som i andre lande (som i øvrigt bruger test på mange forskellige måder). Jeg forestiller mig heller ikke, at der nødvendigvis skal være flere test i skolen. For det drejer sig ikke om antallet af test det drejer sig om at gennemføre de rigtige test på de rigtige tidspunkter i skoleforløbet, så lærere og forældre får mere viden om, hvordan det enkelte barn kan hjælpes videre i sin indlæring.

Kritikerne mener, at vi har handlet for hurtigt i stedet for først at foretage tilbundsgående analyser. Men pointen er, at der gennem de seneste år er foretaget mange udredningsarbejder, som hver især kommer med forskellige bud på, hvordan fagligheden kan styrkes: OECD gennemførte i 2003 et omfattende review om den danske grundskole som blandt andet påpeger den manglende evalueringskultur. Dette review er drøftet med skolens mange parter gennem efteråret 2004. Evalueringsinstituttet afleverede i december 2004 en kritisk rapport om skolens løbende evaluering. Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, Danmarks Pædagogiske Universitet og Socialforskningsinsituttet offentliggjorde i november 2004 et forskningsprojekt om »Gode eksempler«, der viser, hvad der kendetegner skoler, der er gode til at bryde negativ social arv. Blot for at nævne et par eksempler.

Hvor lang tid skal vi vente, snakke, udarbejde rapporter og samtidig acceptere, at der år efter år er unge mennesker, som ikke opnår de allermest basale færdigheder? Særligt når vi samtidig ved, at uanset hvor mange udredningsarbejder der iværksættes, så finder vi aldrig en videnskabelig sand opskrift, som alle kan tilslutte sig. Der må handles politisk. I regeringen kommer vi med vores bud, og det er tydeligt og selvfølgelig acceptabelt, at nogle mennesker er politisk imod ét af vores forslag nemlig brugen af test. Det bør de stå ved i stedet for at pakke deres politiske holdninger ind i en kritik af Undervisningsministeriets evner til at fortolke Pisa-rapporten.