Ikke overbudspolitik

Af medlemsdebatten op til overenskomstkongressen fremgik det tydeligt - i hvert fald i Køge-Vallø-området - at især to forhold optager lærerne: individualiseret, konkurrenceinspireret løn og arbejdstiden.

Vedrørende lønsystemet: Man ser ingen grund til at skrotte et gennemskueligt og objektivt system, fordi arbejdsgiveren har brug for en personalepolitisk grovfil, der i højere grad sætter ham i stand til at kunne skalte og valte med arbejdskraften efter forgodtbefindende.

Og arbejdstiden! Helt entydig er meldingen fra medlemmerne, at manglen påtid er det altoverskyggende problem i lærerarbejdet. Tid til især opgaverne i forbindelse med forberedelse og efterbehandling af undervisningen:

- udarbejdelse af og løbende justeringer af årsplaner

- fælles og individuel udarbejdelse af handleplaner og målsætninger for og med hele klasser og den enkelte elev

- fælles og individuel efterbehandling af undervisningen for og med klassen og den enkelte elev

- udarbejdelse af bedømmelse og information om undervisningen, klassen og den enkelte elev

- aktuel forberedelse af og oplæg til undervisningen

- forberedelse af samarbejdet med elever om indhold, emnevalg, projekter med mere.

- fremstilling af konkret undervisningsmateriale

- kontakter og aftaler om aktiviteter ude af skolen og med personer i skolen

- integrering af informationsteknologi: gennemsyn, arbejde med og ajourføring af programmer

- overvejelser om grønt islæt og praktisk-musisk dimension

- orientering i aktuelle emner og debatter

- ajourføring i fag, udviklingsarbejder og forskningsresultater.

Opremsningen er langtfra udtømmende.

På den baggrund foreslog jeg i al ydmyghed kongressen et overenskomstkrav, der lød: Forbedring af forberedelsesfaktoren med yderligere 15 minutter, således at der for hver undervisningstime af 60 minutters varighed medregnes 75 minutter til forberedelse med videre.

Mit forslag fik Bjarne Krogh fra Nordjylland på talerstolen: 'Det vil koste 1,2 milliard. I Aalborg vil vi altså hellere have mere i løn'.

1,2 milliard! Det tal har vi hørt før. Det er jo sådan cirka det tal, vi har fået fortalt, arbejdsgiveren vil lægge på bordet, hvis lærerne hopper på limpinden: ny løn (lønsumsgarantien). Okay! Pengene sidder tilsyneladende løst på arbejdsgiveren i disse år! Det var måske umagen værd at foreslå Kommunernes Landsforening, at man hellere skulle bruge de mange penge på at sætte lærerne i stand til at leve op til indholdet i skoleloven i stedet for at spilde dem på et ideologisk funderet lønsystem, som vil være til ubodelig skade for arbejdet i skolen.

For øvrigt spørger man sig: kan det virkelig være ret og rimeligt, at lærerne skal betale for at kunne leve op til gældende lovgivning?

Jeg har fået at vide, at mit forslag har karakter af overbudspolitik. Ja, i Folkeskolens omtale af kongressen fremstilles jeg nærmest som naiv og urealistisk. Gad forresten vide, om det kun er undertegnede, der er bekendt med arbejdsgiverens udspil i forbindelse med de forestående forhandlinger?

Mit forslag er imidlertid ikke ment som et modtræk til arbejdsgiverens uansvarlige og underlødige oplæg til forhandling. Forslaget skal alene ses som udtryk for, at jeg mener, lærerne skal have løn for den tid, de faktisk bruger på arbejdet.

Hvis man mener, mit forslag er overbudspolitik, må jeg omvendt konkludere, at man ikke anser det for muligt at nå et forhandlingsresultat, som betyder, at læreren aflønnes for hele det arbejde, hun udfører.

Nuvel! Kongressen har talt! Tilbage står, at man skylder mig og andre lærere oplysning om, hvordan man overlever i den danske folkeskole med venstrehåndsforberedelse.

Poul Erik Madsen

Lærerkreds 44, Køge-Vallø