Ikke den store forskel

I et læserbrev i Folkeskolen nummer 42 mener Anna Stilling, at der er stor forskel på overenskomstkravene fra Aalborg og kravene fra landets øvrige kredse.

Jeg ved ikke, om der er den store forskel.

På baggrund af de skriftlige tilbagemeldinger på de medlemsmøder, vi har afholdt på 37 skoler samt for de tre PPR-afdelinger (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), er det klare budskab, at en forringelse af den samlede tid til forberedelse og efterbehandling betyder konflikt. Og det er helt klart et udtryk for, at lærerne er utroligt presset arbejdsmæssigt. Det var, hvad jeg sagde på kongressen.

Denne udmelding falder pænt i tråd med meldingerne fra størsteparten af landets kredse.

For det andet har vi prioriteret omklassificeringer af begyndelsesløn og slutløn frem for en forøgelse af forberedelsestiden under de specielle krav. Denne prioritering er begrundet i, at en forøgelse af F-tiden med bare et minut vil koste cirka 80 millioner kroner.

Prioritering af omklassificering frem for forøgelse af forberedelsestiden falder også pænt i tråd med meldingerne fra landets øvrige kredse, idet kun cirka en fjerdedel af kredsene har indsendt krav om forøgelse af F-faktoren.

Anna Stilling spørger, hvorfor Aalborgs lærere har en forventning om, at ny løn vil betyde lønstigninger?

Det ved jeg ikke, om de har. Det har vi ikke spurgt dem om.

Men kredsstyrelsesmedlemmerne har ikke på medlemsmøderne givet udtryk for, at overgang til ny løn automatisk giver lønstigninger.

Vi har derimod på medlemsmøderne spurgt hvert enkelt medlem om, hvorvidt DLF skal gå i forhandling om ny løn. 25 procent sagde nej, resten ja.

Men det er ikke ment som en blankocheck. Det betyder, at DLF skal gå ind i forhandlingerne og stille nogle krav til en underviserlønmodel, og så må vi forholde os til det konkrete resultat, når den tid kommer.

Bjarne Krogh

formand

Aalborg Lærerforening