I en garage i Hamborg

Flygtningeskarerne på de europæiske og altså også danske veje har rystet og ændret den politiske dagsorden, og de kan heller ikke undgå at trænge igennem de forenklede fællesmåls fagkorsetter.

Vi kan diskutere enkeltheder og episoder, men først og fremmest må vi efter fattigste evne forsøge at leve os ind i hvad det vil sige at skulle forlade det kendte. I en TV-stationernes nyheder så vi således Røde Kors gennemføre et virkningsfuldt flygtningespil med de store elever.

Jeg vil gerne pege på en lille perle af en bog (og ja, jeg har selv været involveret i tilblivelsen af den): Janne Tellers Hvis der var krig i Norden.

Den kan det som al god litteratur kan, give os mulighed for se det fremmede i os selv og os selv i det fremmede - ikke således at vi forstår, men sådan at vi får en umådelig trang til at forstå. Det er ikke et spørgsmål om punchline og rigtige meninger, men om de kunstneriske greb der på en og samme tid river tæppet væk under os og giver os en trædesten.

Jeg så det virke i en garage i Hamborg, hvor to skuespiller sad midt mellem fnisende teenagere og med Janne Tellers enkle midler fik deres fnis til at forstumme, deres øjne til at flakke og deres ører til at stå på stilke. De grubler over hvordan det må være at begå sig som flygtning i Egypten, det eneste sted der ville tage imod de flygtende tyskere da de måtte forlade Heimat.

Janne Tellers bog er oprindeligt et essay der er skrevet til en konkurrence som reklamebureauet Ted Bates forærede Læger uden grænser, og som blev lanceret af Dansklærerforeningen i et særnummer af medlemstidsskriftet DANSK, januar 2002. Janne Tellers essay var faktisk ikke et essay i egentlig forstand, så vi valgte at kalde det et kunstessay: Det var en beretning i du-form og med en spejlvending af den kendte problematik.

På grund af tekstens særlige appel til læseren, fik vi den idé at lade den udgive i bogform med Helle Vibeke Jensens illustrationer. ja, faktisk blev det den særlige bogtype som har form af et pas: pasform.

For passet skulle sikre den enkelte beskyttelse. Og hvad så når det ikke er tilfældet?

Hvis flygtningestrømmen trænger ind i dansktimens dagsorden, så tænk på Janne Tellers tekst som det pas der kan sikre imod manglen på empati og som kan sikre et kig ind i kompleksiteten.

Teksten findes måske i et gemt tidsskrift eller på biblioteket eller i skolens eller CFUs klassesætsamling. Og ellers er der måske nogle eksemplarer tilbage i Dansklærerforeningens shop.

For det jeg så i en garage i Hamborg fortjener danske skolebørn at se, så deres tanker i jages på flugt ved synet af flygtninge på de danske veje.