Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

I audiens hos inspektøren

Peter Hess-Nielsen
Start debatten
3. september 1998, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Tak til Niels Christian Sauer for en herlig 'Bagsmæk' i Folkeskolen nummer 26/27.

Folkeskolen nr. 36 1998

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Sauer fremfører her blandt andet det synspunkt, at konsekvensen af indførelsen af ny løn vil kunne blive, at den enkelte lærer skal gøre sig endnu mere bemærket, så hun ved tillidsmandens hjælp kan komme i audiens hos inspektøren for at få en flidspræmie.

Formanden for Københavns Lærerforening Jan Trojaborg er irriteret over denne udlægning og mener tilsyneladende, at den beklikker og nedgør ny løn-tilhængernes synspunkter.

Jan Trojaborg skriver i Folkeskolen nummer 34: 'DLF arbejder overhovedet ikke med den helt decentrale model, idet aftaleretten fortsat skal ligge hos organisationen, således at det er kredsen, der forhandler ordninger først og fremmest ved de såkaldte forhåndstilsagn. Der er altså lige så lidt som ved den decentrale løn tale om fedterøvstillæg, uanset hvor ofte det gentages.'

Det er sikkert rigtigt, at DLF ikke arbejder med den helt decentrale model.

Men det er der så til gengæld andre, der gør.

Når man har hørt forskellige KL-konsulenter (Kommunernes Landsforening) og læst tilhørende managementmateriale, så behøver man ikke være i tvivl om, at en af arbejdsgivernes hensigter med ændrede lønformer er, at så mange lønforhold som muligt skal ordnes på den enkelte institution - og gerne direkte med den ansatte.

Heroverfor har vi så Trojaborgs forsikring om, at det vil kredsen være bolværk imod.

Må jeg minde om, at den samme sang blev sunget omkring indførelsen af arbejdstidsaftalen.

Dengang blev det vedtaget på kongressen (endda på Martin Rømers foranledning), at alene kredsen havde aftalekompetencen.

Sådan er det ikke mere.

Medlemmerne forkastede ganske vist den af hovedstyrelsen aftalte overenskomst, som i 1995 lagde aftalekompetence om arbejdstidsforhold helt ud på skolen.

Men aftalekompetencen blev lagt ud.

Sådan virkede det højt besungne medlemsdemokrati det år.

Og DLF er jo på mange måder en moderne organisation, som måændre og tilpasse sine synspunkter - for at få indflydelse!

Det er ikke, fordi jeg har noget på Jan Trojaborg eller ønsker at beklikke hans synspunkter - jeg føler mig bare ikke tryg ved hans forsikringer.

Peter Hess-Nielsen

næstformand

Ballerup Lærerforening

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

I audiens hos inspektøren

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS