Hele fokus på området omkring det 21 århundredes kompetencer starter med den antagelse og formodning om, at når vores elever er færdige med uddannelsessystemet, vil der foruden de kendte jobs også være mange nye jobs, som vi i dag ikke kender eksistensen af. Der vil desuden være brug for, at den nye generation selv kan skabe nye jobs på arbejdsmarkedet. Både for de nye ukendte jobs samt de nye jobs borgeren selv skal være med til at skabe forudsætter det, der populært benævnes Det 21. århundredes kompetencer.
Det 21. århundredes kompetencer – hvilke kompetencer snakker vi om?
Forskere sætter følgende ord på århundredets vigtigste evner: Kritisk tænkning, kommunikation og samarbejde, design og innovation, kompleks problemløsning, teknologisk mestring og digitalt medborgerskab. Kilde: http://amtsavisen.dk/randers/det-21.-aarhundredes-kompetencer#!
De samme som på Emuen betegnes: 21st Century Skills: http://www.emu.dk/modul/21st-century-learning-skills
For at udvikle disse kompetencer hos eleverne lader man eleverne arbejde med projekter med fokus på netop disse kompetencer. Det er det, vi ser i f.eks. Toolcamp projekterne, som mange 5-6 og 7 klasser deltog i sidste år, og som kulminerede i en finale på Danmarks læringsfestival i Bellacenteret. Se projektbeskrivelse for 2016 her: http://www.emu.dk/sites/default/files/National%20toolcamp%20onepage.pdf
Her bliver arbejdet meget målrettet de 6 områder, som nogle steder kaldes Nøgler og andre steder kaldes Kompetencer.
Lidt forenklet og fordansket er overskrifterne her:- Kollaboration/Samarbejde- IT og læring- Videnskonstruktion- Problemløsning/innovation- Selvevaluering- Kompetent kommunikation
Ser man længere tilbage i tiden finder vi også mange af elementerne i projektarbejderne i First Lego Leage som jo har eksisteret i mange år både i Norden og i Tyskland. http://www.first-lego-league.org/de/allgemeines/was-ist-fll.html
Også her er læringen en kombination af projektarbejdsformen, it-programmering og kommunikation og den problembasserede læringstilgang.
Det virkeligt spændende i de ovennævnte projekter er, at det som oftest viser sig at elever knokle, føler ejerskab og vokser gennem det samlede forløb. Noget enhver lærer kunne ønske sig for sine elever.
Og hvad har så det her naturvidenskab med sprog at gøre?
Fagbladet Sproglæreren havde marts 2016 et temanummer omkring fremmedsprogslæring i det 21. århundrede. Jeg vil fremhæve to af artiklerne.
Karin Dyrholm, pædagogisk it-konsulent ved UCC har en meget læsværdig artikel, hvor hun bl.a. siger, at vi opøver kompetencer til at blive bedre til at løse udfordringer og opgaver på vores job og i vores liv.
Så det handler altså ikke kun om arbejdsmetoder, faglighed og jobmuligheder. Det handler også om vores liv.
Karin Dyrholm siger videre, at det er i MÅDEN, man arbejder med fagets indhold på, at kompetenceudviklingen sker. Hun henviser også de 6 nøgler. Disse nøgler kan bruges af læreren til enten at undersøge og/eller udvikle egen praksis.
Derudover kommer hun med en fin uddybning af, hvilket indhold de seks nøgler refererer til.
Også Vivien Lee Jensen, lektor læreruddannelsen Zahle, ICC har skrevet en meget fin artikel, hvor hun prøver at overskueliggøre, hvad der er i spil i sprogindlæringen i det 21 århundrede, og hvordan eleverne får det bedste udbytte i sprogindlæringen.
Hun skriver (min oversættelse): Hvad er nyt og som bør ovevejes er, at børn i den danske folkeskole vil komme til at arbejde med – og være i kontakt med folk fra mange forskellige samfund, folk som måske eller måske ikke - ser ud som dem, klæder sig som dem eller snakker som dem.
Hun giver nogle bud på de elev- og lærerroller, der understøtter arbejdet med det 21. århundredes kompetencer, og beskriver det 21 århundredes English Classroom (Et Klasserum som i mine øje lige så godt kunne være det 21. århundredes Deutsch Klasseraum), som værende elevcentreret, projektbaseret, tværfagligt, bruger it og medier til at tilgå verden udenfor klasseværelset og sætter sproglige kompetencer og strukturer ind i en ’virkelighedsverden’- og interkulturel kontekst.
Det handler altså om arbejdsmetoder, lærer/elev-roller og udvikling af sproglig kompetence i en interkulturel kontekst.
Hvor kommer eTwinning ind i billedet for tysklæreren?
Man kunne jo også undersøge, om vi har muligheder i skolen, der i forvejen naturligt har de 6 nævnte nøgler integreret. Et system, hvor den sproglige kompetence og udvikling af samme er i absolut hovedsæde i en interkulturel kontekst. Og det findes.
eTwinning platformen www.etwinning.net har nu i 10 år været en mulighed. Den er iværksat af European Schoolnet og støttet af alle undervisningsministerier i EU. Den er specielt udviklet til grundskolen og ungdomsuddannelserne. https://www.etwinning.net/da/pub/discover/what_is_etwinning.htm
For at kunne begå sig i eTwinning i et skolesamarbejde på tværs af landegrænser skal man kunne kommunikere på et fælles sprog. Dvs. sprog er basis for al kommunkation og derfor af højeste prioritet i elevernes og lærernes samarbejde.
eTwinning er en åbent, gratis portal til skolerne med et veludviklet ’stillads’ med masser af hjælp og værktøjer til lærerne. Etwinning tilbyder to lærings-elementer.:
1. Elevernes både sproglige og almene udvikling ved at arbejde sammen med elever fra andre lande
2 Lærerens både sproglige og professionelle udvikling.
Nogle finder eTwinning platformen forvirrende og værktøjerne besværlige, andre finder dem udfordrende på en udviklende måde. Rigtig mange finder ud af at bruge platformen konstruktivt. Platformen er it basseret, og arbejdet på de lukkede projektrum kræver it-kompetencer. Men arbejdet med og udvikling af it-kompetencer i en funktionel helhed er jo netop også en af de 6. nøgler..
Så eTwinning konceptet integrerer i høj grad de 6 nøgler – i større eller mindre målestok alt efter lærerens MÅDE at udfordre sig selv og eleverne.
Hvad siger eleverne?
Etwinning projekter appellerer til eleverne, fordi de der finder autentiske samarbejdspartnere, som bliver vigtige for dem: Der er en reel målgruppe for den fælles produktudvikling. IT delen bliver naturligt integreret i kommunikationen og samarbejdet og er således ikke blot en ’påklistret ’del’ for at motivere lidt. Eleverne øger deres viden om andre børn og unge og andre kulturer, der både ligner - og ikke altid ligner deres egen. De løser opgaver og problemstillinger sammen på tværs af lande, hvor den sproglige kompetence bliver vigtig og udvikles i brug, fordi man vil hinanden. Dette appelerer naturligvis til elevernes engagement – og etwinning projekter er som regel noget eleverne kan huske siden hen.
Derfor skal tysklærerne også på banen – det er nu muligheden er kommet for også at få mellemgruppen med på tysk, nu tysk er blevet obligatorisk fra 5 klasse. Tysk skulle gerne blive et almindeligt brugt kommunikationssprog for eleverne allerhelst på linje med engelsk. Men det kræver, at eleverne kan se en mening med at bruge det. Og de små elever tænker hverken i Tysklandsstrategi eller arbejdsliv – de vil lave noget sjovt sammen med andre jævnaldrende. eTwinning er der netop en sådan mulighed for at arbejde med børnenes sproglige udvikling i en anderledes og sjov kontekst, som optager de fleste børn.
Jeg er meget enig med Karin Dyrholm i, at det er i måden, man arbejder med fagets indhold, at kompetenceudviklingen sker, og også med Vivien Lee Jensen i hendes beskrivelse at et ideelt sprogligt klasserum. Hvem ville ikke gerne have et sådant tyskrum?
Naturligvis kan arbejdet med eTwinning ikke stå alene i sprogudviklingen hos eleverne, men et enkelt skolesamarbejdsprojekt burde være en del af enhver klasses årsplanJ
Tysk og det 21 århundredes kompetencer
Et af de vindende danske eTwinning-projekter var Vardeegnens gymnasieforberende efterskoles projektet: ’Ich erzähle, du erzählst’ . http://www.emu.dk/modul/ich-erz%C3%A4hle-du-erz%C3%A4hlst Dette projekt kunne lige så godt have været med i Toolcamp. I projektet lavede eleverne på et tidspunkt opfindelser – fortalte en af drengene mig. Hans gruppe havde designet en lænestol med indbygget bogreol – fordi de synes, det var et problem, at når man først fik sat sig i en lænestol, så gad man ikke rejse sig og hente en bog at læse i. Innovativt – og så på tyskJ
At dykke ned i de 6 nøgler i dybden er stort og ambitiøst, men man kan jo starte mindre ambitiøst.
Forleden spurgte en dreng i 5. klasse mig, hvor jeg havde været i Tyskland. Jeg fortalte, jeg havde besøgt en skole, som vi havde haft et skolesamarbejde med om en kanin. Felix - var der flere i klassen, der udbrød. De kunne huske, de også havde været med i børnehaveklassen (fem år tidligere).
Felix var et eTwinning-projekt, hvor vi udviklede en børnebog sammen i 5 lande på 4. klassetrin. Vores tyske samarbejdspartner mente, at kaninen Felix (Annette Langen: Briefe von Felix) skulle være hovedpersonen og komme på besøg hos os alle og fortælle om sine oplevelser. Eleverne skrev på skift klassevis kapitler og tegnede til hinandens beskrivelser. Der var også små delprojekter, hvor f.eks. børnehaveklassen havde indsendt et foto med klassen sammen med Felix stående foran byskiltet. Så børnene husker den slags projekter!
Felix-projektet var før tysk blev obligatorisk på mellemtrinnet – men det vil være oplagt at lave et lignende projekt i tysk nu på mellemtrinnet. Ser man på de 6 nøgler, er der elementer fra alle seks i arbejdet – løsning af et fælles problem, undersøgelser og videns konstruktion, samarbejde både i klassen og med partnerne, relevant problemløsende brug af it, kompetent kommunikation - og så var det sjovt. Vi lavede det hele sammen med eleverne og styrede det – men det var et skridt på vejen for os alle. Projektet kan ses her: http://www.bovbjergtine.dk/felixindex.htm
Tysklærere skal ikke lade sig tryne af engelsk, de skal på banen og vise, at tysk også er et levende og funktionelt sprog, som eleverne kan bruge til sjove og vedkommende interkulturelle kontakter. Netop så eleverne kan opleve, at deres tyske sprog er værdifuldt og gør en forskel.
Hvorfor skal tysklærere bruge eTwinning i arbejdet med ”Det 21 århundredes kompetencer?”
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.