Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Hvorfor skal fraværet bringes ned på de gymnasiale uddannelser?

Undervisningsminister Merete Riisager ønsker fraværet reduceret. Men hvorfor?

Stefan Hansen
Start debatten
7. maj 2018, kl. 12:50

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Her til morgen kan vi læse om Riisagers fem initiativer mod fravær i artiklen Minister blæser til kamp mod pjæk og ‘useriøs studiekultur’ på DR. Men hvorfor ønsker hun at reducere fraværet? De studerende på landets gymnasier går til eksaminer, så hvis de studerendes karakterer til disse eksaminer reelt står mål med hvor dygtige de er, kan fraværet så ikke være underordnet? Nogle studerende har gavn af at deltage i undervisningen, mens andre studerende får mere ud af at studere på egen hånd. Burde det ikke være hvor dygtige de studerende bliver der er afgørende og ikke i hvor høj grad de har udvist lydighed ved at møde op til timerne?

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Jeg skriver dette da jeg på første år af læreruddannelsen havde det på samme måde som Riisager. Jeg deltog i stort set samtlige lektioner og syntes at de af mine medstuderende der ikke mødte op til undervisningen var nogle dovne og useriøse hunde. Efter at have talt med nogle af dem der ikke mødte op måtte jeg indse at jeg havde fejlvurderet. Flere af dem jeg så som værende useriøse, fordi de ikke deltog så ofte i undervisningen, var på ingen måde useriøse - og ej heller dovne. De brændte for lærergerningen, men mente ganske enkelt at der var nogle lektioner de ikke fik noget ud af. Så de dukkede ikke op. Det var ikke et udtryk for dovenskab eller useriøsitet, som jeg havde antaget. Det var, på sin vis, et udtryk for det modsatte.

Måske gælder det samme for nogle gymnasistuderende. Måske er de nået til et punkt hvor de er i stand til at vurdere hvad der gavner dem og hvad der ikke gavner dem. Og måske vælger de derfor at deltage i de lektioner der er værdifulde for dem, mens de vælger at udeblive fra dem der ikke er deres tid værd.

Så måske burde ministeren hellere sikre sig at eksaminerne rent faktisk står mål med de studerendes formåen. Gør de det er der ingen grund til at søsætte et større kontrolapparat. Tværtimod. Stol hellere på de studerendes dømmekraft og lad dem selv vælge i hvor stor udstrækning de deltager i undervisningen. Vælger de nu og da at arbejde i dagtimerne, passe deres lillebror eller lillesøster eller bare sove længe nogle dage, så lad dem dog det, så længe de får lært hvad de bør lære burde alt være godt. Eller hvad?

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Hvorfor skal fraværet bringes ned på de gymnasiale uddannelser?

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS