Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Hvorfor må kilder kun være på dansk?

Korte, letforståelige sætninger må være på engelsk, men ellers skal alle kilder ved kulturfagsprøverne være på dansk eller oversat til dansk. Derved amputeres mange kilder på fremmedsprog.

Janus Neumann
4 kommentarer
1. marts 2018, kl. 23:09

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

4 kommentarer

I prøvebekendtgørelsen fra januar, 2018 fremgår det, at både de opgivne kilder samt de kilder, som eleverne vælger, skal være på dansk eller være oversat. Det kan virke umiddelbart mærkværdigt i en faggruppe, der i forvejen bygger på tværfaglighed, men som altså udelukker brugen af kilder på fremmedsprog.

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Janus Neumann er Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver. Hans opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i fagene – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: janusneumann@hotmail.com

Vel vidende, at elevernes forudsætninger for at forstå fremmedsprogskilder er divergerende, så er de fleste elever i niende klasse forhåbentlig på vej til en ungdomsuddannelse, hvor de skal vælge et nyt fremmedsprog, og hvor fremmedsprog formentlig spiller en central rolle i en eller anden udstrækning. Derfor kan det synes begrænsende for kildevalget, at kilderne ikke må være på andre sprog end dansk.

”Hr. Gorbatjov, riv denne mur ned, for jeg er berliner”.

Det lyder unægtelig en smule forkert, tilmed på flere planer, men det er åbenbart sådan, det skal være. Der kan nævnes mange historiske taler, der altså ikke længere må optræde på originalsproget, men skal oversættes, hvorved de for mig at se drænes for autencitet. Det siger sig selv, at hvis eleverne anvender en kilde på et fremmedsprog, så skal de forstå dens indhold til fulde, men det gør sig netop gældende for alle kilder. Hvorfor nu denne begrænsning af eleverne muligheder for kildearbejde? Der ligger selvfølgelig et immanent faremoment i, at eleverne kun vælger kilder på fremmedsprog. Kilder der i øvrigt opfylder principperne for kildetyper. Her kunne læreren være garant for, at hovedparten af kilderne er på dansk og i øvrigt hjælpe eleverne til hensigtsmæssigt kildevalg. Blandt andet på baggrund af nedenstående formulering:

”Kilderne skal være af en sværhedsgrad, længde og mængde, der gør, at det er realistisk for eleverne at læse/orientere sig og anvende kilderne i arbejdet med problemstillingen og udarbejdelsen af produktet”. (Prøvebekendtgørelsen for kulturfagene , januar, 2018, s. 18.)

Heri ligger nogle signifikante elementer i vejlederrollen. Og noget af det virkelig interessante arbejde. I øvrigt nævnes eksplicit kun korte, letforståelige sætninger på engelsk. Tysk og fransk er dermed udelukket totalt. Pudsigt.

God weekend derude.

4 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Hvorfor må kilder kun være på dansk?

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS