VIA, Århus kommune og Fødevarestyrelsen har udarbejdet et undervisningsmateriale om kritisk vurdering til at anvende i faget madkundskab og med mulighed for tværfagligt samarbejde i dansk. I det arbejde blev jeg forundret over, at der faktisk ikke findes et redskab som lærere i folkeskolen kan arbejde med, når de arbejder med kritisk vurdering. Videnskab.dk har netop udarbejdet et evidensbarometer (evidensbarometer) og lavede for 1½ år siden et manifest, men det er ikke rettet til folkeskolen og taler ikke ind i skoleelevers sprog og dagligdag. Derudover er evidensbarometeret og manifestet rettet meget mod information, hvor der er en undersøgelse. Mandag morgen har også udarbejdet et kodeks for god sundhedsformidling (kodeks for god sundhedsformidling), men det er rettet mod formidlerne og ikke modtagerne. Når vi disponeres for sundhedsinformation, er det mange gange blot en bloggers mening eller en information, der er delt på Facebook eller lignende. Her skal vi hjælpes til at gennemskue informationen – pt skal vi bruge vores sunde fornuft – men igen, hvor har vi den sunde fornuft fra? Jeg vil gerne hjælpe lidt på vej. Så jeg har prøvet at lave min egen opskrift på kritisk vurdering, om hvad jeg gør, når jeg ser sundhedsinformation. Byd gerne ind, hvis I har kommentarer eller gode råd, om hvad I gør.
- Hvem er afsender? Hvem står bag informationen, hvor er de ansat og hvad er deres titel? Hvilket medie kommer information i, er det et medie du har tillid til?
Susannes personlige beretning om at hun ikke spiser mad lavet på grill, fordi det er kræftfremkaldende i Ekstra Bladet, anser jeg ikke som værdig til, at jeg vil tage dette råd i mine betragtninger.
- Hvilke kilder anvender informationen? Bygger informationen på en personlig historie eller er den begrundet med forskning og videnskabelig litteratur? Har afsender eller mediet part i sagen, så der kommer interessekonflikter?
Mange danske nyhedsmedier fanger sensationsoverskrifter fra andre medier og viderebringer dem ukritisk og uden at tjekke selve kilden.
- Hvordan anvender informationen billeder og sprog? Er der en fængende overskrift, der pirrer nysgerrigheden og lyder for utrolig til at være sand? Er der anvendt skræmmebilleder eller igen det ser for godt ud til at være sandt?
Er der en clickbait overskrift der lokker dig til at klikke videre ind på artiklen, så bliver jeg straks mistænksom.
- Er informationen relevant og væsentlig for dig? Passer du til den målgruppe informationen retter sig mod? Er du overvægtig, gravid, diabetiker eller hører til den aldersgruppe og køn som informationen retter sig mod?
Lav kulhydrat kost til præ diabetikere og diabetikere, en undersøgelse på mødre fra Tanzania – nej, den målgruppe passer jeg ikke ind i.
- Hvordan passer informationen med den øvrige forskning? Lyder informationen for godt eller skidt til at være sand. Hvor kommer pengene fra
Vil afsender prøve at sælge noget – og ikke kun fødevarer. Det kan også være et kursus eller at der er reklamer på hjemmesiden.
Det sidste råd er: Tjek de officielle kanaler – som for eksempel Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen.
Det skal også lige siges, at selv jeg falder i fra tid til anden. Og står med et køb i hånden hvor jeg tænker – hvordan havnede den der? Eller hvor jeg fortæller om en nyhed fra Facebook, om at en prinsesse fra England faktisk har et modetøjsfirma ved siden af de kongelige pligter… (jeg har ikke kunnet finde back up for denne nyhed, da min veninde spurgte ind til kilden 😊).
Held og lykke i junglen
Hvordan skal vi forholde os til al den sundhedsinformation?
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.