DLF har i årevis dokumenteret, at vi er blevet effektiviseret. 6.000 lærerstillinger siden 2009. Hvilken indflydelse har DLF haft på det? Hvordan har det påvirket vores arbejdsbetingelser?
Inklusionsloven når også til folkeskolen og der opsættes et mål om at 96% af eleverne skal gå i folkeskolen. En utrolig effektivisering, som giver små dønninger, der ikke bliver til en stor offentlig forargelse. Samtidig udraderes specialviden i et omfang svarende til heksejagten i middelalderen. Ligesom det vises, at i forhold til andre OECD-lande får danske lærere mindre efteruddannelse i inklusion end andre OECD lande - en yderligere effektivisering!
Hvilken indflydelse har DLF haft på det? Hvordan har det påvirket vores arbejdsbetingelser?
Der introduceres en ny skolereform, hvor eleverne skal være i skole i længere tid.
Hvilken indflydelse har DLF haft på den? Hvordan har den påvirket vores arbejdsbetingelser?
I 2013 skulle vi normaliseres med fynd og klem. En yderligere effektivisering bliver trukket ned over folkeskolen. Desuden kommer det ret hurtigt til at stå klart, at forhandlingsstrukturen nu skal individualiseres, så fremover får den enkelte lærer blot stukket en opgaveoversigt i hånden. Samtidig med at den bedste forhandler får de gunstigste forhold.
Hvilken indflydelse har DLF haft på normaliseringen? Hvordan har den påvirket vores arbejdsbetingelser?
Der blev ikke sparet på nedgørelsen af lærerstanden i forbindelse med lockouten - alt negativt i folkeskolen var dybest set lærernes fejl. De havde desuden en meget lang sommerferie og helt urimeligt gode arbejdsbetingelser. I den sammenhæng blev det aldrig nævnt med et ord, at arbejdsbetingelserne er arbejdsgivernes ansvar. Aldrig med et ord blev det nævnt, at kommunerne har sparet massivt i folkeskolen over de seneste mange år. Misundelsens brød bliver også spist.
Men denne manøvre, som KL og regeringen foretog i forbindelse med lockouten, var veliscenesat, og vi blev taget med bukserne helt nede om hælene. Det, der så er virkelig sørgeligt, er at vi igen blot vender den anden kind til og tager medansvar for at få det hele til at lykkes - med endnu ringere ressourcer til rådighed! Kigger man de 15 punkter igennem, er hovedparten nogle, som man i almindelige firmaer anser for, at være arbejdsgivernes opgave at indfri. Det skulle aldrig have været punkter, der skulle skrives en aftale om.
Så hvordan er det kommet hertil at vi oplever kommunerne foretager massive forringelser af folkeskolen, at lærerne bliver beskyldt for ikke at være deres ansvar voksne og at vi så alligevel igen og igen indgår aftaler med kommunerne om at få det hele til at lykkes?
Hvornår begynder vi at føle os til grin?
Hvordan kom det lige hertil?
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.