Hvordan er CFU endt som en markedsførings­portal?

Lad mig slå det fast med det samme, for mit ærinde er meget klart:

Center for Undervisningsmidler (CFU) – et skattefinansieret fællesbibliotek for især folkeskolen – er ude af trit med virkeligheden på flere områder.

For det første har CFU – og især underafdelingen Future Classroom Lab (FCL) – i årevis varmt anbefalet lærerne at implementere teknologi og andre genstande i alle afskygninger i undervisningslokalet.

På overfladen lyder det fantastisk med SkoleGPT, kodning, legoklodser, Play@heart, 3D-printere, iPads, Chromebooks, laserskærere, Life Kits & The Body Project fra Novo Nordisk mv.

Men graver man et spadestik dybere, lader det til, at teknologien og genstandene er styret af virksomheder med interesser, der også handler om andet end undervisning.

Mange af produkterne bliver promoveret af tidligere og nuværende konsulenter med dobbeltroller, f.eks. en head of Lego School og en national projektleder for Play@heart.

Det er formentlig ikke ulovligt, men hvad med troværdigheden og kvaliteten? Hvad med etikken?

En markedsføringsportal

Et andet spørgsmål melder sig også: Hvordan er CFU endt som en markedsføringsportal, som påvirker og drejer undervisningen i vores folkeskole i storsponsorernes retning?

De mange konsulenter, der er ansat i CFU/FCL, er for de flestes vedkommende ikke som tidligere i daglig kontakt med og har det nødvendige kendskab til grundskolen, som de skal rådgive om.

Flertallet mangler altså basal forståelse for de praktiske forhold og virkeligheden i folkeskolen lige nu.

Endnu et spørgsmål rejser sig: Hvordan kan man rådgive og optimere en undervisningspraksis, hvis man aldrig – eller for meget lang tid siden – har haft et klasserum fyldt med børn foran sig?

Resultatet er ofte teoretiske anbefalinger til skolerne af alt lige fra iværksætterisme til alskens disruptiv-hyper-individuel-læring og andre alternative virkeligheder, der ikke tager højde for de rammefaktorer, som læreren står overfor. Dårlig økonomi, nedslidt udstyr, nedsat forberedelsestid, mange urolige og sårbare elever, og listen kunne fortsætte.

CFU skal være lokalt

Løsningen er klar: CFU skal gøres lokalt igen. CFU skal lægges ud til kommunerne som pædagogiske centraler. Tæt på lærerne. Det vil give lokalt kendskab, hurtigere beslutningsprocesser, større ejerskab, mangfoldighed, nærhed til beslutningstagerne, lærerinddragelse, økonomisk ansvar, tillid, reduktion af geografiske uligheder og mindre konsekvenser ved fejl.

CFU er blevet forelagt kritikken, men har ikke ønsket at svare.