Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Hvor stor er usikkerheden om de nationale test?

I denne uge er det offentliggjort, at der er større usikkerhed om de nationale test end hidtil antaget. Folkeskolen skriver: ”Systemet skulle sikre, at eleverne i løbet af testen hele tiden fik nye opgaver, indtil den statistiske usikkerhed var nede på 0,3, hvorefter systemet havde beregnet elevens score. Men reelt stopper systemet testningen, når usikkerheden er 0,55, har Uni-C opdaget.” http://folkeskolen.dk/539694/ups--de-nationale-test-maaler-ikke-saa-praecist-som-lovet#539802

Marina Norling
2 kommentarer
28. januar 2014, kl. 23:58

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

2 kommentarer

Jeg har kigget i kontrakten med COWI om de nationale test, og her kan jeg se, at der ikke er tale om en fejl, og heller ikke om en nyhed. De nationale test har ikke på noget tidspunkt været designet til at have en sikkerhed på 0,3.

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Faktisk står der i kontraktens løsningsbeskrivelse at: ”Der vælges derfor et stopkriterium der indebærer, at der enten skal være besvaret 20 items på et profil- eller test-område før der kan gives en tilbagemelding, eller der skal være opnået en SEM på mindre end 0,6 i det pågældende testforløb.”

Hvordan myten om en SEM på under 0,3 er opstået, ved jeg ikke. Den lave SEM værdi er dog blevet nævnt ved utallige lejligheder ved lanceringen af testene i 2009, men det er ikke i overensstemmelse med virkeligheden nu eller dengang.

SEM og udsving i testresultater

I Folkeskolens artikel, kan man se, hvad forskellige SEM værdier indebærer. Det kræver, at man kigger på de vedlagte grafer fra Uni-Cs rapporter. Det statistiske sikkerhedsinterval er cirka 0,6 logit-tal ved en SEM-værdi på 0,3, og stiger til 1,1 logit-tal ved en SEM-værdi på 0,5 (Aflæst ved måling). I Uni-C’s rapport kan man oversætte disse tal til resultater i de nationale test.

Ved en SEM-værdi på 0,3 ville eleven i Uni-Cs rapport have fået et resultat på 60, og dette resultat var temmelig sikkert. Den statistiske usikkerhed viser, at han måske kunne have en reel dygtighed på 50 til 70 – altså inden for et temmelig snævert område.

Ved en SEM-værdi på 0,5, ville eleven også have fået et resultat på 60. Men nu ville der være betydeligt større statistisk usikkerhed. Den reelle dygtighed kunne være under 40 eller næsten 80!

Hvordan ville dette se ud i praksis ved SEM 0,3?

Hvis de nationale test havde en SEM på under 0,3, så ville der ikke være tale om ret store udsving i elevresultater ved nærtliggende testninger. En elev, der har været heldig, og scoret 60 ved test nummer 1, hvor han egentlig burde have fået 50, vil måske score 45 ved test nummer 2.

#Fil 2Jeg har lavet en simulation, hvor jeg har beregnet score ved test 2, ud fra den lille usikkerhed ved SEM 0,3 og på det grafiske billede er det muligt at se et mønster, der viser, at der er sammenhæng mellem resultatet ved test 1 og test 2.

Hvordan ser det ud i praksis ved SEM 0,5?

Her ville det være muligt, at samme elev viste store udsving i testresultater ved nærtliggende testninger. En elev, der havde været heldig at få 60 i test 1, hvor han egentligt havde fortjent 40, er måske ikke så heldig i test 2 og scorer måske 25. Der kan opstå udsving på 35 i de nationale test, ved to nærtliggende testninger, alene på grund af den statistiske usikkerhed. Uden at det har noget som helst med udsving i elevens dygtighed at gøre!

#Fil 3Jeg har modtaget et eksempel på sådanne udsving i en klasse, fra en lærer i en anden landsdel, der havde testet sin 6. klasse i matematik to gange i samme uge. Her er tale om virkelige resultater, hvor SEM er under 0,6.

Resultaterne viser med al tydelighed, at der kan være tale om temmelig store udsving i de nationale test i praksis. De nationale test er meget usikre på elevniveau.

2 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Hvor stor er usikkerheden om de nationale test?

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS