Hvor går grænsen for tiggeri

Vi kender dem alle sammen. De vælter ind næsten ugentligt: Folkekirkens Nødhjælp, Dansk Røde Kors, Unicef. Og jeg kunne blive ved med at nævne navne på danske og internationale organisationer.

Fælles for dem er, at de henvender sig på folkeskolerne for at få vores elever til at samle midler til et formål, som netop den pågældende organisation står for.

Spørgsmålet er, om det virkeligt er skolens opgave at uddanne eleverne til tiggere? Og er det rimeligt at bruge undervisningstid på sådanne opgaver?

Typisk skal børnene sælge et eller andet - postkort, kager, billetter eller lodsedler - for et beløb, hvorefter de selv får et latterligt lille beløb på for eksempel en krone per solgt enhed. Organisationerne lokker altså børnene til at tigge ved at love dem småbeløb. Nogle lærere og forældre lader sig besnære, for overskudsbeløbet kan jo anvendes til en lejrtur.

Jeg kan ikke uden videre acceptere, at eleverne skal trave rundt i lokalsamfundet og tigge penge, og slet ikke i undervisningstiden. Derfor melder jeg hus forbi, når 'tigger-lobbyen' melder sig.

I mine øjne er det misbrug af folkeskolens elever. Såkaldte velgørende organisationer sender dem på tiggergang i lokalsamfundet. Samtidig har mange kommuner ikke råd til at leve op til kravene i folkeskoleloven fra 1993. Er det rimeligt?

Steen Brastrup

skoleinspektør, Outrup