Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Hvor er tiden til bevægelsesdelen?

Bevægelsesdelen i folkeskolen har været på manges læber lige siden der blev sat fokus på de 45 minutters bevægelse gennem den nye skolereform. Alligevel er der meget, der stadig tyder på, at bevægelsen ikke er blevet implementeret i skolen. Nu vil ministeren støtte lærerne endnu mere med en ny kampagne, som blev lanceret her til morgen.

Trine Hemmer-Hansen
Trine Hemmer-Hansen Lærer og Folkeskolens dansk- og idrætsrådgiver
2 kommentarer
6. september 2017, kl. 22:50

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

2 kommentarer

Foto: Toufeeq Hussain/Flickr.com

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Trine Hemmer-Hansen er Folkeskolens idrætsrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: trinehemmer@hotmail.com

Ja tak til landsdækkende temadage, praksisnær vejledning på skolerne samt videns- og inspirationsmateriale om bevægelse – men hvor finder jeg tiden til bevægelsesdelen, som i den grad er fyldt op med forberedelse til 27 lektioner, netværksmøder samt forsøget på at navigere i den nye læringsplatform MinUddannelse?

Bevægelse i fagene kræver en kulturændring

Omkring juletid i sidste skoleår lavede jeg, sammen med mine to bevægelsesrådgivere, en undersøgelse for lærere og pædagoger på min skole omkring brugen af bevægelse i undervisningen. Her stod det klart, at især udskolingen får for lidt bevægelse. Undersøgelsen viste også samtidig, at lærerne har brug for inspiration til at få bevægelsen implementeret i undervisningen- især når der er tale om fag-faglig bevægelse.

Resultatet gav os anledning til at hjælpe vores kollegaer. Der hænger plakater op i samtlige undervisningslokaler med inspiration til power breaks samt fag/faglige bevægelse. Eleverne er informeret om vores tiltag med min. 5 minutters bevægelse pr. 45 min. lektion. Alt dette er skudt i gang her efter sommerferien, og jeg ser en begyndende kulturændring omkring bevægelsesbegrebet blandt lærerne. Desuden er eleverne optaget af, at de får den bevægelse, de har krav på, samtidig med at deres egne kompetencer bliver brugt.

Så vi er godt i gang på vores skole også i udskolingen, men det kræver tid – både i den enkelte hverdag og over en længere periode for at få det integreret som en selvfølge i ens undervisning.

Udskolingen i bevægelse

”En kampagne som skal give mere viden og inspiration til at inddrage bevægelse i skoledagen til gavn for elevers læring og trivsel” (citat Merete Riisager)

Jeg byder den nye kampagne velkommen, for jeg ser dagligt, hvilken effekt bevægelse har på mine elevers trivsel og læring – men hvor vil jeg ønske, at der snart kom en kampagne, som kunne fortælle mig, hvordan jeg når alle de ting, jeg skal i min hverdag – vel at mærke med høj kvalitet, nærvær og faglighed. Nye tiltag og nye kampagner kræver fordybelse og tid – og det er måske det, vi har allermindst af i folkeskolen lige nu.

2 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Hvor er tiden til bevægelsesdelen?

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS