Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Hvor er de positive mails?

Som klasselærer gennem mange år har jeg altid haft en tæt kommunikation med forældrene. Fælles for kommunikationen er ofte, at forældrene eller deres barn har et behov, jeg som lærer skal hjælpe dem med.
Der er noget længere mellem de mails, hvor forældrene udtrykker en positiv oplevelse, som de selv eller deres barn har haft med/i skolen.

Trine Hemmer-Hansen
Trine Hemmer-Hansen Dansk- og idrætsrådgiver
2 kommentarer
24. januar 2018, kl. 21:17

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

2 kommentarer

Foto: Pixabay/google.com

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Trine Hemmer-Hansen er Folkeskolens danskrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: trinehemmer@hotmail.com

Indbakken er meget sjælden tom. Der er kollegaer, ledere, og forældre, som gerne vil i kontakt med mig af forskellige årsager. Det er ofte mails, hvor jeg skal forholde mig til et eller flere spørgsmål, som jeg skal respondere på.

I de senere år ser jeg en tydelig tendens til, at indholdet fra forældrene omhandler mangel på trivsel, episoder der er sket i skoletiden etc. De mails (og alle mulige andre) vil jeg til enhver tid altid svare på, for det er også en del af mit job, men jeg skal kigge langt efter mails med ordene ’tak, fordi du….’, eller ’hvor er jeg glad for, at du håndterer….’.

Nu er det ikke fordi jeg efterspørger blomster og chokolade på privatadressen eller lufttur til forældremødet – slet ikke! Jeg ønsker blot, at forældrene generelt bliver opmærksomme på, hvorledes de kan stimulere en lærers arbejde ved også ind imellem at ytre sig, når der er hændt deres børn noget på plussiden.

Få ord har betydning

Jeg arbejder selv med, at skrive små korte beskeder til forældrene, når f.eks. udfordrede elever har opnået små succeser i mine timer. Det er få linjer, for tiden er ikke til mere. Men ønsker vi, at elever skal rykke sig, så må de motiveres, og dette sker som oftest med en opmærksomhed i de positive handlefelter.

Vi må ikke glemme at berette, fortælle og ytre os om selv de allermindste succeser i den hektiske hverdag – det gælder altså både lærere og forældre.

2 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Hvor er de positive mails?

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS