I dag ved 17-tiden på vej hjem fra arbejde mødte jeg en af mine gamle elever Frederikke. Jeg husker hende som interesseret og dygtig til fysik/kemi. Jeg er i løbet af de sidste tre år mødt hende, som jeg møder andre af mine gamle elever, da jeg bord og arbejder i samme by. Nu var hun blevet færdig med sin ungdomsuddannelse, havde arbejdet en del og skulle nu på en rejse inden hun skulle begynde sit studie på Danmarks Tekniske Universitet. Jeg er sikker på hun bliver en dygtig ingeniør, men hvorfor bliver hun ikke en dygtig fysik/kemi- lærer i folkeskolen?
I de 6 år jeg har arbejdet på min nuværende arbejdsplads, har jeg mødt en del elever der minder om Frederikke. Dygtige og interesserede unge mennesker der kunne være blevet glimrende ambassadører for naturfagene i folkeskolen. De vælger bare anderledes. Der tales ofte om rekrutteringsproblemer til de naturvidenskabelige uddannelser. Der er en udtalt forståelse for, at interessen for naturfagene grundlægges i folkeskolen. Det har jeg hørt regeringspartiernes ordførere på uddannelsesområdet udtale. Jeg kan forstå på politikernes handlinger at rekrutteringsproblemerne ikke ønskes løst i denne folketingssamling. Med indførsel af en, for naturfagene uambitiøs folkeskolereform og en fælles bunden afgangsprøve, hvor eleverne på 20 minutter skal redegøre for deres besvarelse af en naturfaglig problemstilling, har jeg rigtig svært ved at se at naturfagene styrkes og det dermed bliver attraktivt at være fysik/kemilærer. Måske er det derfor Frederikke valgte at læse til ingeniør fremfor folkeskolelærer?
Næste gang jeg møder hende vil jeg spørge.
Hvor bliver fremtidens fysik/kemilærere af?
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.