Hvis vi nu leger, at vi ikke kender fremtiden

Hvis vi nu leger, at vi ikke allerede kender fremtidens nødvendige kompetencer, hvilke kompetencer kunne vi så godt tænke os at vores børn udviklede? Hvad ville vi synes var gode kompetencer at have i alle livets sammenhænge? Ville det være noget med omsorgsfuld, handlekraftig, indsigtsfuld, modig? Eller ville det fortsat være kompentencer såsom: Problemløsning, kompetent kommunikation og selvevaluering, der var højest på listen?

Hvis vi nu leger, at vi ikke allerede ved, hvad der skal til i løbet af vores børns tidlige barndom, for at de fremtidigt kan klare sig, hvordan ville vi så forme vores børns liv? Ville vi sørge for masser af omsorg, samvær med andre og oplevelser med al verdens ting? Eller ville vi fortsat sikre et heldags-institutionsliv med læringstiltag og sprogtest?

Hvis vi nu leger, at vi ikke allerede ved, at vores velfærdsstat står over for en snarlig uundgåelig afmontering, hvordan ville vi så prøve at udvikle den? Ville vi ændre uhensigtsmæssige love og regler, ville vi forsøge at sikre de allersvageste bedre, ville vi sætte anstændighed som pejlemærke? Eller ville vi fortsat føre en nødvendighedens politik, med evindelig nedskæringer og forringelser og stadig flere og dyrere kontrolelementer?

Hvis vi nu leger, at vi ikke allerede ved, at væksten og udviklingen vil fortsætte med at accelerere eksplosivt i en uendelighed, hvordan ville vi så indrette vores virksomheder og arbejdspladser? Ville vi sikre en udvikling der var bæredygtig for mennesker, dyr og hele planeten? Ville vi skabe rum og tid til ro og fordybelse? Ville vi tænke os grundigt om, inden vi satte noget nyt i værk? Ville vi lytte til dem med viden, og medtænke dem der har indvendinger? Eller ville vi fortsætte kapløbet om, hvem der kommer først, hvem der satser mest, hvem går længst?

Hvis vi nu leger, at vi ikke kender fremtiden, hvad for et samfund kunne vi så have lyst til at skabe?