Hvis bare jeg kunne stemme

Jeg pendler hver dag over Øresundsbroen fra min bopæl i Malmø og til mit arbejde i en dansk folkeskole. Jeg har været nødsaget til at bosætte mig i Sverige på grund af den danske udlændingelov, da min mand og far til mit barn ikke er EU-borger.

Mine elever undrer sig over, at jeg bor i Sverige, og det er svært at forklare dem situationen på en fornuftig, retfærdig og nøgtern vis.

Jeg har oplevet at få frataget min ret til at bo i Danmark, fordi jeg har giftet mig med en udlænding.

Hvor er de rettigheder, som regeringen, dens støtter og Socialdemokraterne siger, de værner om ord som frihed, ligeværd og demokrati? Jeg har mistet dem, fordi jeg kom til at elske en udlænding og gifte mig med ham samtidig med at de siger, at vi skal lære at leve med globaliseringen.

Jeg er ofte blevet mødt med sætningen »Du skulle ikke have forelsket dig i en udlænding«, og det er vel også regeringens budskab? Jeg forstår bare ikke, at vi lærere skal undervise børn i, at det danske samfund bygger på frihed, ligeværd og demokrati, når det ikke er virkeligheden.

Når en muslimsk far siger til sin datter, at hun skal gifte sig med »en af sine egne«, er der tale om tvangsægteskab. Men når den danske udlændingelov siger det samme til sin befolkning, så er det en succesfuld udlændingepolitik kan I se ligheden? Knægtelse af individets selvbestemmelse i begge tilfælde.

Jeg kan ikke være med til at sætte mit kryds den 8. februar, men jeg håber meget og beder til, at I som læsere vil gøre jeres til, at folkeskolens formål igen kan passe til det samfund, de danske børn skal leve i.

Forkortet af redaktionen