Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Hvem skal tvivlen komme til gode?

Foto: Jonas Pryner Andersen
Andreas Marckmann Andreassen
Andreas Marckmann Andreassen Adm. direktør og chefredaktør
5 kommentarer
25. januar 2024, kl. 08:30
5 kommentarer

”Man kunne godt lave en vurdering af, om tvivlen skal komme eleverne til gode”.

Sådan lyder det i en skæbnesvanger mail fra skolechefen til skolelederen på Nymarkskolen i Slagelse. Fem elever havde været til eksamen i idræt. Allerede samme dag landede en klage over prøvekaraktererne på skolen. Det blev starten på en klageadfærd, som elevernes idrætslærer kalder ”et helvede”.

Først afviste skolelederen klagen, men så klagede forældrene til skolechefen i kommunen. Fagbladet Folkeskolen har fået aktindsigt i dialogen, og det er her, skolechefen spørger skolelederen, om tvivlen skal komme eleverne til gode. Kort efter får eleverne alligevel lov til en ny eksamen.

Læs også

”Tiden efter klagen var et helvede”
Tema | Forældreklager

Forældre pressede ny eksamen igennem: Tiden efter klagen var et helvede

Det er dybt problematisk, og lærer og censor har ret, når de i en artikel i dette nummer af Folkeskolen advarer mod en ladeport for forældre. De kan forventes at klage mere, når de får held med at kortslutte de officielle klageveje – og det vil underminere tilliden til lærernes faglighed.

Langt de fleste lærere oplever et godt samarbejde med langt de fleste forældre. Konflikterne udspringer af få forældre, som fylder for meget. Desværre går det den forkerte vej, viser nye undersøgelser fra fagbladet Folkeskolen.

Konflikterne udspringer af få forældre, som fylder for meget”.

Andreas Marckmann Andreassen, ansvarshavende chefredaktør Fagbladet Folkeskolen

Mere end hver tredje lærer og knap halvdelen af skolelederne har en oplevelse af, at forældresamarbejdet har udviklet sig negativt de seneste fem år. Kun ganske få oplever, at samarbejdet er blevet bedre.

”Forældreklager og negative beskeder gør, at jeg til tider ikke længere har lyst til at være lærer. Det kan være så frygteligt drænende”, lyder det fra en lærer i Folkeskolens undersøgelse.

Der er en tendens i samfundet til, at vi klager mere, vi forventer mere kontrol, og vi har mindre tillid til autoriteterne. Det risikerer at ramme vores fælles folkeskole hårdt. Derfor har vi brug for, at lærere, ledere og forældre står sammen. Tvivlen skal komme fagligheden til gode.

Har du et tip, en tanke eller en personlig oplevelse, som redaktionen bør kende eller undersøge? Så skriv til os på folkeskolen@folkeskolen.dk. Vores journalistik starter i din hverdag.

5 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Hvem skal tvivlen komme til gode?

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS