Hvad skal man gå til?

Hvad skal man gå til?

Marianne Jelved vil lovgive om samarbejdet mellem idrætslivet, musiklivet og Folkeskolen. Men hvordan skal det egentlig foregå?

Ingen kan være i tvivl om, at de praktiske og musiske fag gennem de sidste mange år er blevet kraftigt nedprioriteret, både i læreruddannelsen og i kommunerne. Det sidste forsøg på at slå fagene sammen i en slags design-fag er da også blevet forkastet igen.

Det har givet haft betydning for både udbuddet af og søgningen til de praktisk/musiske fag på læreruddannelsen, for hvem ønsker at uddanne sig til et linjefag, der måske bliver afskaffet af den næste visionære regering?

Hvis vi i en heldagsskole skal samarbejde med idrætsforeningerne, som er baseret på frivillige hænder og en vis egenbetaling, eller med musikskolerne, som er baseret på uddannede medarbejdere og en klækkelig forældrebetaling, så bliver det også væsentligt at overveje, hvad det er rigtigt at ”gå til”.

Er sammenspil eller instrumentundervisning af samme værdi som rollespil og frimærker og skak? Og er fodbold og håndbold mere værd end dans og ballet? Hvem skal beslutte det? Og hvem skal betale? Er folkeskolen ikke længere et gratis tilbud til alle? Hvad med spejder, FDF og ridning? Hvad med nørden, som i sin fritid skaber apps og små computerspil, initieret af sin egen interesse og drivkraft?

Tiden til samarbejde er en del af lærernes forberedelsestid. Hvis lærerne skal undervise i snit 3-5 lektioner mere og forberede sig mindre, hvor er så tiden til samarbejdet med alle foreningerne i fritidslivet plus musik- og billedskolerne.

Det er skolelederens prioritering, siger ministrene i kor. Mon så ikke økonomien kommer til at bestemme i sidste ende?