Hvad KL ikke foreslår

Mogens Clausen anfører i Folkeskolen nummer 18 KLs synspunkter om folkeskolen. Flere af dem har dog ikke groet i KLs have.

KL foreslår ikke, at elever skal indplaceres på homogene hold på grundlag af intelligensprofil. Holddannelse kan blandt andet ske efter elevernes aktuelle læ­ringsbehov, læringsstile, interesser.

KL foreslår ikke, at undervisning fremover skal være baseret på 60 elever til en lærer. Lærer-elev-forholdet i den danske folkeskole er ti elever til en lærer, og den gennemsnitlige klassekvotient er 19. De tal forandrer sig næppe i en overskuelig fremtid. Til gen­gæld lægger KL op til, at lærerne i en del af undervisningstiden sammensætter eleverne på andre måder (inden for den samme samlede resurseramme) end en til 19 og så en hel del specialundervisning.

Clausen anfører, at KL vil tankpasserpædagogik, individuel læ­ring og ansvar for egen læring. Det hænger vist ikke helt sammen. Andre har da også bedømt KLs skolepolitik som reformpædagogik. Kære læser, læs selv »En rummelig skole« og dan dit eget indtryk.

KL foreslår ikke ansvar for egen læring. Undervisning i folkeskolen skal foregå under lærerens ansvar. Men det er ikke lig med, at læring kun kan finde sted ved, at læreren konstant overvåger eleven. Børn lærer også af andre børn. Børn lærer også på egen hånd.

Til gengæld lægger Mogens Clausen op til en noget mere interessant debat. Hvem bestemmer over skolen? I et demokrati er det de folkevalgte, som »bestiller varen«. Og når de folkevalgte er utilfredse, så stiger detaljeringskravet. Oversat til dansk: Folkeskolen og lærerne får først en smule fred, den dag de unge forlader folkeskolen med tilfredsstillende læse-, skrive- og regnekundskaber.