Hvad gør vi nu, lille du?

Det blev et ja...

Et ja til intet loft over undervisningstimetallet.

Et ja til ikke at få sikret sin forberedelsestid.

Et ja til at opgaver under 60 timer ikke tæller med i opgaveoversigten.

Et ja til selv at skulle betale lønnedgangen ved aldersreduktionen.

Men det er ikke mit ‘ja’.

Det er heller ikke min jobsøgende kollegas. Eller min praktikants. Eller min kollega, der blev fyret efter en lang sygdomsperiode med arbejdsrelateret stress.

For de blev dømt ‘ikke stemmeberettigede’ på forhånd. Deres stemmer tæller ikke, selvom de er betalende medlemmer af foreningen?

Bevares, man kan jo lave en god lokalaftale! Hvis skolechefen og ledelsen på skolen viser lærerne nåde. Nogle kommuner har allerede en god lokalaftale, men ikke alle. Gad vide hvordan stemmefordelingen ser ud i kommuner med en god lokalaftale ser ud? Og i kommuner uden en lokalaftale?

Tilbage står jeg med et ja, der ikke er mit, en grundlæggende mistillid til min fagforening og en undren over hvor solidariteten blandt lærerne blev af?