Hvad gavner de sene undervisningstimer?

Rent energikaos

Dem som har pålagt eleverne de sene eftermiddagstimer, har tydeligvis aldrig prøvet at have dem til et liveshow. Om morgenen kan jeg komme ind til en ro, som er så elskværdig, at den rent faktisk gør undervisningen værd at udføre. Senere samme dag kan jeg ikke kende eleverne fra morgenstunden, og prøver ihærdigt i kaosset at huske, hvorfor det var, jeg valgte dette erhverv, mens husorkestret spiller løs på alle strenge.

Eleverne er simpelthen ikke i stand til at lære noget så sent på eftermiddagen. De er trætte og uoplagte. Hvorfor skal vi undervise elever, som slet ikke kan kapere mere fagligt indhold i hjernen?

Som en nødløsning ender jeg ofte med at planlægge en undervisning, som er så lidt udfordrende og energikrævende, at eleverne med nød og næppe kan komme helskindet igennem den sidste time. Men hvis det ender med at blive ren overlevelse fra begge sider, hvorfor så overhovedet fylde elevernes skema op til bristepunktet?

Hvor blev glansbilledet af?

Forsvarsløs har jeg været tilskuer til, at bålet brænder, og jeg ikke har mere energi at give af. Stemmen er opbrugt, og eleverne er kun et lille skridt fra at blive irritable på hinanden. Og jeg er kun et mikroskridt fra at blive irriteret på eleverne og deres ugidelige, støjmæssige opførsel. Der er langt imellem den lærer, jeg gerne vil være, og den lærer jeg rent faktisk er sidst på dagen.

Jeg tror ikke, det er fordelagtigt for nogen at have så sen undervisning. Med et fuldt skema er vi næsten ligeså trætte som eleverne, og har måske en kortere lunte end tidligere på dagen. Det ender med at være ren opbevaring af elever indtil de må gå. Man kan godt skyde en lang pil efter motivation og glansbilleder af elever, som sidder engageret og pænt på deres plads.

De sene undervisningstimer dræber eleverne langsomt, og er langt fra produktivt. Hvorfor blive ved?