Hvad er meningen med skolen?

Som så mange af dem, der går ind i politik, tog Lotte Rod en kandidatgrad i et samfundsfagligt område; hun er cand. scient.pol. Men på et tidspunkt havde hun tilstrækkeligt længe følt, at hun savnede et andet afsæt for at drive politik, ikke mindst uddannelsespolitik, og hun begyndte at læse nogle af vores skolepolitiske kæmper: Jørgen Jørgensen, Kresten Kold, Grundtvig, Brandes.

Sammen med Marianne Jelved tog hun initiativ til at skabe en grøn betænkning, der med forbilledet Den blå Betænkning in mente skulle starte en debat om, hvad meningen med den danske skole er – og vel at mærke en debat, som inddrog flest mulige i en pædagogisk samtale.

Men ét står klart: Skolen er, som Jørgen Jørgensen har udtrykt det, ikke "en forstue", men et mål i sig selv. Faktisk en undsigelse af den tilføjelse, at Bertel Haarder med Niels Egelund som pennefører fik ind i folkeskolens formålsparagraf i 2006: at skolen skal "forberede dem [eleverne] til videre uddannelse".

Det basale i skolen er det mundtlige nærvær omkring det at mærke stoffet og hinanden, så vi kan dannes i mødet mellem mennesker og verden. Skolen skal få alle sanser i tale, altså være et sted med en mangfoldighed af materialer.

Afsættet må være, at børn er født nysgerrige og kan glemme sig selv, når de er opslugt af noget. Derfor må undervisningen også gerne af og til køre af sporet for at respektere sådanne udslag af optagethed.

Men vi må også være klar over, at dette kan møde modstand, fordi vi selv har skabt en skole, hvor test og prøver er en del af det, der definerer skolens mål.

Derfor er det ikke nok at give skolerne frihed, for vi må interessere os for, hvad friheden skal bruges til. Friheden må følges op af en pædagogisk debat, hvor skolens værdier og formål må endevendes af alle skolens parter på den enkelte skole, i den enkelte kommune og på landsplan.

Vi må tage udgangspunkt i et børnesyn, der vil alle børn. Og det at kunne se og ses fordrer et musisk sprog i både skole- og fritidspædagogik, i både lærer- og pædagoguddannelse.

Det er med pædagogik vi kan ændre verden. Og til dette er der brug for et sprog, som kan afløse det instrumentelle managementsprog, som har vundet indpas i det pædagogiske fagsprog. En kilde til et sådant modsprog findes fx hos Jørgen Jørgensen, Kresten Kold og georg Brandes.

Det er den opdagelse og berigelse, der har fået Lotte Rod til at se meningen i det politiske uddannelsesarbejde.

Lyt selv:

#23 Hvad er meningen med skolen?

eller her:

http://den2radio.dk/udsendelser/sophia-samtale-23-hvad-er-meningen-med-skolen/