Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
DLF mener

Husk folkeskolens kerne: undervisning i fagene

Regitze Flannov
Regitze Flannov Medlem af Hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening og forkvinde for Undervisningsudvalget
2 kommentarer
27. november 2025, kl. 13:40
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.
2 kommentarer

Forleden var folkeskolen i fokus i ”Debatten” på DR2 og igen søndag aften i den store partilederdebat. Også lokalt er der fuld gang i samtalen om folkeskolen. Udfordringerne står tydeligt frem, og lærerne er placeret helt centralt i debatten. Endda er der et ønske om at hjælpe lærerne.

Men det er, som om politikerne glemmer noget.

Der tales om lærerautoritet, sanktioner og om fysisk indgriben. Og alle fra byrådspolitikere til partiledere taler om trivsel, børnesyn og ”en skole, der kan mere for flere”.

Men de glemmer det, der er selve kernen i folkeskolen. Nemlig undervisningen i fagene.

I folkeskolen er det fagene, eleverne og lærerne, der er i centrum. Det er den treklang, alt det andet vokser fra. Gennem undervisning i skolens fag uddannes og dannes eleverne. Gennem undervisning i skolens fag arbejdes med meningsfulde fællesskaber og elevernes trivsel. Ikke frakoblet, men som en del af undervisningen. Det er den magi, der opstår, når man fordyber sig i faglighed, glemmer sig selv et øjeblik og udvikles som menneske. Det er derfor, vi holder skole – og det er i respekt for skolens kultur, at vi skal finde autoriteten.

Vil politikerne gerne hjælpe lærerne og fremme både trivsel og autoritet i folkeskolen, kan de med fordel begynde med at understøtte undervisningen i fagene.

Regitze Flannov Formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening

Politikerne gør godt i at huske, at folkeskolen er et sted, hvor man lærer. Skolens formål er hverken leg eller pasning – skolen er et forpligtende fællesskab med forventninger og ambitioner. Når man går i skole, må man gerne stå på tæer, og det må gerne være svært indimellem. Det er sådan, man lærer og bliver klogere.

Vil politikerne gerne hjælpe lærerne og fremme både trivsel og autoritet i folkeskolen, kan de med fordel begynde med at understøtte undervisningen i fagene.

Lærernes faglige råderum skal styrkes. Det samme skal tilliden til lærernes fagprofessionelle vurderinger. Der skal investeres i tid til forberedelse og uddannede lærere, der kan lykkes med opgaven. Og så skal der gøres op med bureaukratiske benspænd og kommunale projekter, der står i vejen for den gode undervisning. Vi skal gentænke og respektere grunden til, at vi holder skole. Skal vi styrke folkeskolen, kræver det, at politikerne tør investere i lærerprofessionen – den gode undervisning i fagene.

2 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Husk folkeskolens kerne: undervisning i fagene

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS