Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Hovedstyrelsens aftrædelsesordninger

Steen Hessner
Start debatten
2. marts 2000, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Tidligere medlem af hovedstyrelsen, Søren Eske Christensen, er ikke en bitter mand, selv om han ikke opnåede genvalg. Fuld af fortrøstning leder han med lys og lygte efter et nyt job i folkeskolen, fremgår det af hans debatindlæg i Folkeskolen nummer 6.

Folkeskolen nr. 09 2000

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Bare du ikke er for kræsen, Søren Eske, så skal dine anstrengelser nok bære frugt. Dels har du åbenbart tilegnet dig 'viden, erfaring og indsigt' i de år, du har været væk fra de initiativrige skolebørn, dels er der ved at være stor efterspørgsel på kompetente folk, der magter at undervise cirka 25 timer hver uge.

Hvorom alting er, så er det mit indtryk, at flertallet af de forhenværende medlemmer af hovedstyrelsen ikke har travlt med at få afprøvet, hvordan lærernes arbejdsvilkår er - i virkelighedens verden!

Hele debatten har i øvrigt fået mig til at reflektere over, hvilke økonomiske forhold man byder nuværende og afgåede hovedstyrelsesmedlemmer. Derfor vil jeg gerne bede DLF's formand, Anni Herfort, om her i bladet at redegøre for:

- Hvilken løn oppebærer henholdsvis DLF's formand og næstformand samt menige medlemmer af hovedstyrelsen?

- Hvilke aftrædelsesordninger gælder for hovedstyrelsesmedlemmer, der har siddet i en, to og tre perioder?

Steen Hessner

Frederiksværk

Svar

Aflønningen af formand, næstformand og hovedstyrelse fremgår som note i regnskabet, der optrykkes i Folkeskolen.

Retningslinierne for aflønning af formand, næstformand, forretningsudvalgs- og hovedstyrelsesmedlemmer er godkendt på kongressen.

Formandens løn relaterer sig til lønnen (eksklusive personligt tillæg) for den administrerende direktør for Uddannelses- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune og udgør for tiden 66.714 kroner per måned. Næstformandens løn samt forretningsudvalgs- og hovedstyrelsesmedlemmers omkostningstillæg fastsættes til procentdele af formandens løn. Næstformandens løn er fastsat til 78,5 procent af formandens løn svarende til 52.370 kroner per måned. Hovedstyrelsesmedlemmerne får ud over deres normale lærerløn et omkostningstillæg, der er fastsat til 6,5 procent af formandens løn eller 4.336 kroner per måned. Forretningsudvalgsmedlemmerne får ud over deres normale lærerløn 24,5 procent af formandens løn svarende til 16.345 kroner per måned.

For afgåede hovedstyrelsesmedlemmer udbetales uanset anciennitet fuldt frikøb i perioden 1. januar til 31. juli.

Kongressen godkendte i 1994 retningslinierne for fratrædelsesordning for organisationsvalgte, herunder hovedstyrelsen. Ordningen medfører, at man som hovedstyrelsesmedlem efter fire år i hovedstyrelsen svarende til en hovedstyrelsesperiode opsparer en måneds yderligere frikøb per år. Der kan maksimalt opspares 12 måneders frikøb svarende til 16 års anciennitet i hovedstyrelsen eller fire hovedstyrelsesperioder.

Anni Herfort

formand for DLF

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Hovedstyrelsens aftrædelsesordninger

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS