Hovedstyrelsen og realpolitik

Se nu på den næsten 30 kroppe store hovedstyrelse forsamlet i hele fire dage efter kongressen for at lave opfølgning på resolutioner og vedtagelser. De tilstedeværende er enten for noget, imod noget eller nu og da ligeglade. Essensen af referatet fra hovedstyrelsens (Folkeskolennummer 42) behandling af det kontroversielle emne vedrørende arbejdstid og lønninger synes at bekræfte, at de fleste har været ligeglade og er tilfredse med, at ansvaret for aftalens udmøntning og de mange skævheder i den anledning bliver et pingpongspil i at udøve ansvarsforflygtigelse ved at henvise til kredsenes berøringsangst i forhold til et ellers godt forhandlingsklima med de kommunale arbejdsgivere. Sikke et spark til kredsene og sikke et skvattet indtryk af kredsstyrelser, der formidles videre fra hovedstyrelse til medlemmer. Vi kunne få den idé, at hele apparatet er inderligt overflødigt, at apparatet er til for apparatets egen skyld!

For resten barslede et nimåneders hovedstyrelsesmedlemskab i samme nummer af Folkeskolenmed det originale budskab, at referater fra hovedstyrelsesmøder ikke gav dækkende billeder af det politiske landskab der. Igen! Bare giv redaktøren skylden, men jeg foretrækker at tro, at hvisder virkelig var politisk tænkning blandt disse udvalgte politisk valgte, så ville den professionelle pressemand få øje på det - så ville medlemmerne mærke pustet i det mediebillede, der dækker folkeskole og uddannelse. Hovedstyrelsesmedlemmer nåede toppen - ganske vist med historisk få stemmer fra medlemmerne - og faldt til ro.

Det er for eksempel helt roligt og ufarligt at følge resolutionen om 'valg af udviklingsretning' op. Anderledes farligt ville det have været, hvis hovedstyrelsen satte navn på de politiske kræfter, der ønsker en udviklingsretning hen imod nedlæggelse af folkeskolen som en national, fælles grundskole. Hvem er de destruktive, der vil nedprioritere folkeskolen? Hvordan passer skrækscenariet på den kendsgerning, at en regeringsforanstaltet undersøgelse fastslår, at brugerne i folkeskolen er godt tilfredse med indholdet? Trænger hovedstyrelsen til et kursus i realpolitisk forståelse?

Torben Thomsen

Aars