Hjælp mig med at få mit faglige selvværd tilbage

Der er noget, jeg gerne vil fortælle politikerne inden valget den 24. marts: Hjælp mig med at få mit faglige selvværd igen.

De sidste ti år har jeg været på utallige kurser. Det er dog ikke kurser, der har noget at gøre med de fag, jeg underviser i. Ingen har tilbudt mig kurser i begynderlæsning, læselyst, litteraturarbejde eller grammatik. Ingen har tilbudt mig kurser i idræt og klædt mig på til den store dannelsesmæssige opgave, faget kræver.

Ingen har tilbudt mig kurser i, hvordan jeg gennem mine fag arbejder med elevernes demokratiske dannelse og kritiske stillingtagen, så de bliver i stand til at indgå i et forpligtende fællesskab med ligeværd, åndsfrihed og demokrati.

Til gengæld har jeg fået kurser – virkelig mange kurser – i forståelsen af diverse specialpædagogiske tilgange og det ressourceorienterede børnesyn. Det har blandt andet været om low arousal, cirkulære tilgange, girafsprog, co-teaching, emotion coaching, A-guide kursus, konflikthåndteringsmetode og aktionslæring.

Alt sammen har det handlet om børns psykologi og relationer.

”Kejseren har ikke noget tøj på”

Vi har på kurserne lært at håndtere bedeskåle og udfylde skemaer, hvor børn skulle beskrive deres følelser. Vi har lært at ”kigge børn i maverne”, fordi det ifølge kursusholderen var konfliktoptrappende at kigge dem i øjnene, når de er vrede. 

Jeg har øvet mig i at se bag om al dårlig adfærd og forstå den fremfor at regulere den. Jeg har lært, at problemet aldrig er hos barnet, men skal findes i min egen indstilling og forkerte mindset. Jeg har lært, at relationer er vigtigere end faglighed, da ingen børn kan lære noget, hvis relationen ikke er god.

I samme periode har jeg oplevet kollegaer gå ned med stress, græde på lærerværelset og forlade deres job, selvom de var knalddygtige. Jeg og mange kolleger har oplevet at få tæsk og blive kaldt grimme ting.

Jeg har følt mig utilstrækkelig og inkompetent. Jeg har affundet mig med at sidde til møder og kurser og slå knuder på mig selv, fordi jeg ikke har turdet sige fra. Jeg har haft lyst til at råbe: ”Kejseren har ikke noget tøj på”.  For faktum er, at disse metoder er udviklet til specialpædagogikken, hvor man arbejder med en meget lille gruppe af børn.

Min virkelighed er til gengæld, at jeg har 26 børn i en klasse, og at jeg underviser 200 - 400 børn om ugen. Jeg er heldig, hvis jeg kan deres navne, inden året er omme, og det skaber ikke en særlig god relation.

Ikke mere børnepsykologi

Sandheden er, at vi lærere er sat på en umulig opgave, hvor man bruger kurser som et styringsredskab til at understøtte kommunale forvaltningsstrategier. Hvor man bruger oceaner af ressourcer på konsulenter, der skal arbejde med at ændre vores mindset. Hvor man fratager vi læreres faglige stolthed og professionelle dømmekraft.

Men nok er nok. Vi har brug for kurser, som styrker vores autoritet og giver os fagligt selvværd. Trivsel kommer nemlig i høj grad gennem god undervisning og fagligt kompetente lærere, så vi har brug for, at vores faglighed får en opgradering – vel at mærke den del af fagligheden, der ikke handler om børns psykologi.

Til gengæld skal det handle om vores vigtigste opgave som lærere: At åbne børns verden gennem fag og undervisning. Som det er nu, overlades dén vigtige opgave i alt for høj grad til 4.g’ere og pædagoger.

Men det kræver en stærk faglighed og lederevner at varetage jobbet som skolelærer. Derfor skal I politikere, der er i valgkamp lige nu, bare vide, at denne del af vores faglighed har brug for at blive styrket. Særligt hvis I virkelig ønsker at styrke lærernes autoritet og faglige selvværd.