"Har De en fisk, der passer til denne krog?"

For omkring et år siden var jeg til reception på Storm P Museet i anledning af udgivelsen af Peter Borbergs formidable biografi, som må være faldet på et tørt sted, da Storm er blevet en del af folkeskolens litteraturkanon - hvis der altså er forberedelsestid til at tage ham ind efter fortjeneste. Jeg faldt ved den lejlighed for fristelsen til at anskaffe Storm Ps bordkalender, og det har jeg ikke fortrudt. Han legede med ord og streg, ja, han legede i overensstemmelse med Lene Tanggaards begreb om leg i bogen Vanebrud, hvor hun pointerer i skøn klarhed, at når vi gør legen til læring, så stopper legen!

Dette er i sig selv et bovskud for al den speedsnak, som omgærder den skolske ekspropriering af børnehaverne, og for den kaudervældske legesnak i forbindelse med indskolingspædagogikken. "Legen er vej til eksperimenter og snublerier," skriver Lene Tanggaard og føjer til, at det er snublerierne, der får os til at se verden i ny belysning.

Legen kan altså ikke spændes for en målvogn, for det er vigtigt, at der er plads til at snuble og fejle og opdage det, som vi ikke kunne forudse. Her er det, Storm P er en legens gave til os andre. For han skulle levere humor til bladene hver dag, også når han ikke var morsom. Han havde altså ikke råd til at kassere fejlskuddene, og derfor er hans bordkalender et studium i legens natur, hvor vi kan opdage alt fra det absurde eller pinlige til det sofistikerede og bevidsthedsudvidende.

"Har De en fisk, der passer til denne krog?" Ja, i fredags var jeg til fejring af afgangseleverne fra Forfatterskolen for Børnelitteratur. Det fandt sted helt oppe under loftet i en baggård i Studiestræde - op ad en trappe som kunne lede tankerne hen på H.C. Andersens forhutlede kunstnere. Men nu førte trappen ikke op til armod, men til bobler og fest for afgangseleverne i almindelighed og i særdeleshed for den antologi, SKUD, som forlaget Jensen & Dalgaard har udgivet med en del tekster af de nyuddannede forfattere. Og her er sprogleg, der egner sig til undervisning i de korte genrer, og som må kunne få unge elever op i ordgyngerne og verbalkarusellerne. Hør blot: "Knitreprut". Regitze Jørgensen uddyber: "Emma havde drukket sodavand hele dagen og var taknemmelig for nytårsfyrværkeriet, der skjulte hendes knitreprutter for selskabet".

Teksterne i SKUD afslører både gedigne sprogvaner og et mod på vanebrud, der udspringer af både leg, nysgerrighed, sansninger, tænksomhed, fordybelse og hengivelse til stoffet. Meget lykkes, noget forløses ikke helt, men alt er en undervisning værd.