Halleluja

I Folkeskolen nummer 19 skriver Thorkild Thejsen en god leder om frelserkoncepter. Han tænker på den allestedsnærværende hokuspokus, hvor pædagogiske orakler postulerer, at de kan finde lette, hurtige og smertefrie veje til viden og færdigheder.

Men ak, i sit hovedstyrelsesreferat lægger Thorkild Thejsen øre til andre frelsere, da han refererer forskellige hovedstyrelsesmedlemmers tanker om de afviste asylansøgere. Nuvel, et flertal af forretningsudvalget stemte trods alt imod at lade DLF's navn komme på kirkeasyl.dk, men forargelsen over regeringens politik er stor, og man finder belæg for at kritisere dansk lov og ret i folkeskolens formålsparagraf, regeringens demokratikanon, DLF's vedtægter og en udtalelse fra Jyske Banks direktør.

Der henvises ikke til Grønspættebogen, men det kunne man såmænd lige så godt, for magen til vrøvl, helt ude af kontekst, skal man lede længe efter, og når Lotte Lange i samme blad patetisk taler om »uønskede medmennesker« og sætter trumf på ved at henvise til vores foreningssang, er det et udtryk for, at hjertet kan blive så stort, at det trykker på hjernen.

Skal DLF da ikke beskæftige sig med aktuelle, politiske problemstillinger af alle slags i kongeriget? Gu skal den ej. Foreningen skal arbejde med pædagogiske og faglige emner, som har relation til folkeskolen og lærerne.

Hvis DLF's formand og hovedstyrelsesmedlemmer føler sig kaldet til at kritisere regeringens udlændingepolitik og råbe i kor med skuespillere, forfattere og politisk naive præster, så meld jer ind i et politisk parti og gør noget ved sagen. Vi har ikke brug for selvretfærdige farisæere, som kan give næring til ny mistanke om, at vi lærere har andre og højere formål med vores arbejde end undervisning.