Håndværk før design

En lokaleansvarligs mareridt.

Da det havde ringet ud efter sidste time inden sommerferien, gik jeg ned i håndværk og design lokalet. For at rydde op. Alene. Det sidste hold elever havde haft vikar. Vikaren havde aldrig været i faglokalet før. Det havde den 5. klasse, han underviste til gengæld. I hele to år, faktisk. Dog var det syn, der mødte mig, en lokaleansvarligs værste mareridt. I ordets bogstaveligste forstand. Jeg var gal. Rigtig gal. Egentlig ikke på vikaren, han havde ingen jordisk chance for at vide, hvordan undervisningen foregår i faglokalet. Han havde ingen jordisk chance for, at lede klassen godt i lokalet.

Det der pissede mig af, var elevernes manglende respekt for lokale, materialer og værktøj. Jeg mener, eleverne havde haft faget i to år, så jeg havde en klar forventning om, at de havde en vis grad af selvstændighed. Jeg tog fejl.

Men hvad går galt?

Motiverende lærer

Jeg tror vi er mange, der kender problematikken. Og jeg tror det handler om motivation og lederskab. Læreren skal motivere og lede eleverne, så det giver dem lyst til at bruge værktøj og materialer korrekt. Det skal give mening for eleverne. De skal lære at tage lederskab over deres arbejdsproces, og de skal have respekt for værktøj og materialer.

Derfor er det vigtig, at starte i det små, når eleverne skal have håndværk og design for første gang. Lade dem lære værktøj og materialer at kende, stykke for stykke i simple håndværksteknikker. Ikke i vilde designprocesser, med blandede materialer. Vi skal tilbage til hvor det hele begyndte: mesterlære, hvor eleverne ser hvordan det skal gøres, prøver selv, fejler, prøver, fejler igen og igen osv. Det er ikke kun godt for deres håndværks -læreproces, men også en god mental øvelser, ikke at lave alt korrekt i første hug.

Eleverne mangler respekt for håndværket. Bl.a fordi de ingen praktisk dannelse har, endnu. Det er en faglærers fornemmeste opgave også at give eleverne det.

Håndværket kommer før designet. Hvis du spørger mig.