Gymnasiereform og sprogstrategi

Sprogstrategi

Siden gymnasiereformen i 2005 er der sket et voldsomt fald i antallet af elever, der har tre fremmedsprog – fra 41 procent i 2005 til 1 procent i 2013.

Universiteterne udbyder færre og færre sprogstudier, og det er efterhånden vanskeligt at få en læreruddannelse i tysk, medmindre man vil bevæge sig til storbyerne.

Der er i den grad behov for en sprogstrategi for de videregående uddannelser.

Gymnasiernes lærerforening har erkendt problemet og har nedsat en tænketank, der skal kortlægge, hvorledes det forholder sig for sprogfagene i gymnasiet. Det er endvidere tanken, at tænketanken skal komme med anbefalinger til, hvordan man kan styrke sprogfagene og elevernes sprogkompetencer.

Studenter er for dårlige til fremmedsprog

I Gymnasieskolen.dk offentliggjorde mandag den 29. marts 2016 en artikel ”Universiteter og erhvervsliv: Studenter er for dårlige til fremmedsprog” hvori to sprogpersoner, prodekan på Københavns Universitet Jens Erik Mogensen og rektor på Roskilde Universitet Hanne Leth Andersen, begge giver udtryk for, at man bør styrke gymnasieelevernes evne til at begå sig på fremmedsprog. Sprogpersonerne suppleres af Charlotte Rønhof, der er underdirektør i DI, der også bakker op om at styrke den basale sprogindlæring i gymnasiet. Hun udtaler blandt andet: ”I folkeskolen handler undervisningen i fremmedsprog primært om at kunne begå sig på sprogene. Men det fokus fortoner sig i gymnasiet, og det er super ærgerligt. Jeg tror faktisk, at vi taber nogle elever i dag, fordi vi tilbyder en undervisning, der rammer ved siden af deres behov.”

Jens Erik Mogensen, der i en tiårig periode har været censor for gymnasiet i tysk, udtaler: ”Det er forbavsende få elever, der har et flydende sprog. De laver gennemgående ekstremt mange fejl. Generelt halter grammatikken så meget, at det går ud over kommunikationen.”

Som tysklærer i folkeskolen ser jeg frem til, at en ny gymnasiereform vil styrke den basale sprogindlæring også i tysk, og det er mit håb, at reformfolkene vil skele til de Forenklede Fælles Mål og den vejledende undervisningsplan, der eksisterer for folkeskolen, så der bliver kontinuitet i uddannelsesforløbet fra folkeskole og frem.

Artiklen fra gymnasieskolen.dk, er meget anbefalelsesværdig og kan i sin helhed læses her: http://gymnasieskolen.dk/universiteter-og-erhvervsliv-studenter-er-d%C3%A5rlige-til-fremmedsprog

Strategi for sprog

Det samme gælder for så vidt for den sprogstrategi, som daværende uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) efter universiteternes lukning af sprogfag stillede i udsigt.

Han udtrykte 19. januar 2016, til Berlingske Tidende:

”Vi skal ikke bare se på udbuddet af sprogfagene, og hvad der bliver efterspurgt af aftagerne. Det er også vigtigt med den udenrigspolitiske dimension. At vi har ekspertisen inden for forskellige kulturer og sprog, så vi har eksperter at konsultere, hvis Danmark skal det ene eller det andet på den internationale scene.” Og Uddannelsesministeren gav samtidig udtryk for, at regeringen i løbet af i år agter at udarbejde en strategi for uddannelse og forskning i fremmedsprog på de videregående uddannelser.

Mon ikke udvalget i den sammenhæng vil kaste et blik på ”Regeringens strategi for Tyskland”, der blev udsendt i februar. Også heri understreges faget tysks betydning for samarbejdet med vor nærmeste nabo.

Spændende er blot, om også nuværende uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs vil fastholde og gennemføre regeringens løfte. Det ved vi måske mere om, når hun den 14. april har aflagt besøg på Københavns Universitet.