Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Grammatik i indskolingen

Hvordan arbejder du med grammatik og stavning i indskolingen? Får dine elever noget ud af den undervisning, som gennemføres?

Susanne Christensen
Start debatten
5. januar 2022, kl. 16:53

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Jeg overhørte i dag nogle kolleger sidde og tale om et grammatikmateriale. Den samtale fik mig til at tænke på et blogindlæg, som jeg lavede i august 2021 på min blog. Her skrev jeg nemlig om kontekstbaseret skrivning og stavning i en 2. klasse. Er du blevet nysgerrig, så kan du læse det her.

Jeg er lærer på 15. år, IT-vejleder på egen skole, kombinationsansat som konsulent på CFU i Aalborg og er i det hele taget blot rigtig nysgerrig på hvad der sker i folkeskolen uanset om vi taler dansk i indskolingen (som er mit primære område) eller Aula.

For hvordan arbejder vi egentlig med grammatik i indskolingen? Og hvorfor? Jeg tror rigtig mange kan se sig selv i, at de eksempelvis har talt om navneord fælles på klassen, hvorefter eleverne har terpet navneord i diverse kopisider, grammatikbøger eller grammatikportaler online. Men batter det egentlig noget, når man sætter eleverne til at gennemtrevle opgaver omkring navneord?

Gramma3 projektet har belyst, hvordan grammatikundervisningen praktiseres og forstås i grundskolen i dansk, engelsk og tysk. Det empiriske grundlag fandt sted på 7.-8. klassetrin, men det vurderes, at de erfaringer forskerne gjorde sig i projektet også gør sig gældende på andre klassetrin.

En af de ting projektet viste er, at grammatikundervisning ofte er noget der bruges for ‘at holde ro på klassen’ eller mens læreren lige har brug for at gøre noget andet klar. Projektet viser også, at det eleverne har siddet og lavet på ark, kan de ikke overføre til egne tekster.

Det der virker er i stedet, at man arbejder kontekstorienteret. At man griber fat i elevernes tekster, det de læser og arbejder med, og ud fra det taler om grammatik og stavning, og bruger det i en kontekst. Når eleverne har brugt grammatikken i en sammenhæng der giver mening, kan de bedre overføre det, når de næste gang støder på det.

Måske skal man se nærmere på, hvordan man arbejder med grammatik og stavning i sin undervisning? Det er ikke sikkert, at man skal skippe de mange ark. Men man skal måske blive mere bevidst om, hvornår man bruger dem og hvorfor. Hvis vi arbejder med et emne i grammatikbogen, skal vi måske blive bedre til at inddrage dette emne i det yderligere arbejde i undervisningen ift. de ting vi læser og skriver om. Det tror jeg, vi generelt kan blive bedre til i danskundervisningen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Grammatik i indskolingen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS