Gør de nationale test frivillige for skolerne

Hvor længe endnu skal der bruges tid og kræfter på nationale test i folkeskolen? Kritikken hagler ned over testene og har gjort det længe. Testene undsiges af lærere og forskere. De virker angiveligt demotiverende på mange elever, og meget tyder på, at de ikke bare er upræcise, men også måler på det forkerte. Det er ikke nogen opmuntrende status efter 10 år med nationale test, og det er på høje tid, at der drages en politisk konsekvens.

Forestillinger om, at kritikken af testene kunne være baseret på vandrehistorier blev i den grad dementeret, da forskere fra Århus universitet for nogle måneder siden offentliggjorde deres forskningsrapport om de nationale test. Rapporten dokumenterer, at der blandt lærerne er en overvejende negativ holdning til testene. Et flertal mener testene fylder for meget i deres undervisning, og de oplever, at testene flytter deres undervisningsfokus og deres fag i en uheldig retning. De vurderer ikke, at testene tilfører dem ny viden og mener heller ikke, at de er anvendelige som pædagogisk værktøj. Det er samtidig vurderingen blandt et flertal af lærerne, at testene ikke bidrager til at dygtiggøre eleverne, men til gengæld opleves som en belastning af især de fagligt svage elever.

Den kritiske indstilling, der ifølge forskningsrapporten gør sig gældende blandt et flertal af lærerne, er ikke så skarp blandt landets skoleledere, men rapporten beskriver dog en udbredt enighed blandt lederne om, at de nationale test har flyttet fagene i en uheldig retning. I forskningsverdenen er det vanskeligt, at finde rigtig varme fortalere for testene. Det så vi f.x., da folketingets undervisningsudvalg i efteråret havde indbudt til høring om de nationale test.

Alt i alt tegner der sig et billede af, at folkeskolen var bedre tjent uden de nationale test. En indlysende konsekvens ville derfor være en fuldstændig afskaffelse af de nationale test, og stod det til Enhedslisten, skulle det heller ikke vare længe, før folketinget traf en sådan beslutning. Det er desværre åbenlyst, at et sådant forslag ikke vil finde en bredere opbakning i folketinget på nuværende tidspunkt. Omvendt virker det som om, begejstringen for de nationale test trods alt er er begyndt at krakelere blandt partierne i folkeskoleforligskredsen. En måde at bringe debatten videre på kan derfor være at presse på for at give de enkelte skoler mulighed for selv at bestemme, om de vil gøre brug af testene. Det kan gøres ved at overlade beslutningen til den enkelte skolebestyrelse.

Den nye undervisningsminister har markeret, at hun ønsker at sætte skolerne mere fri. Her er en oplagt mulighed for at gøre det. På skoler hvor der er enighed om, at testene bidrager til at udvikle evalueringskulturen, styrke undervisningen og gøre eleverne dygtigere, vil man så kunne fortsætte med at anvende de nationale test, mens man på skoler med et kritisk syn på testene kan vælge dem fra og lade det være op til lærernes faglige vurdering, hvordan der skal arbejdes med evaluering på skolen.

Det er min vurdering, at en frihed til skolerne til at vælge testene fra vil kunne bane vej for et opgør med et testsystem, der er til skade for folkeskolens udvikling. Jeg både tror og håber på, at forældrenes flertal vil have tillid til lærernes faglige vurdering. Måtte der hos forligspartierne bag folkeskoleloven omvendt være den opfattelse, at der ude på skolerne er en bred tilslutning til de nationale test blandt forældre, lærere og skoleledere, kan man jo sige, at de testbegejstrede ikke sætter det store på spil ved at overlade beslutningen til de enkelte skoler. Men det kan jo være, at tvivlen nager?

Jeg vil opfordre den nye undervisningsminister til at gøre udmeldingen om mere frihed til skolerne konkret og folkeskolens forligspartier til at lytte til lærernes kritik. Sæt skolerne fri til selv at afgøre, om de vil anvende de nationale test.