Friheden under nødundervisningen skal gøres permanent

Lærere og pædagoger trækker et stort læs for tiden. Der laves nødundervisning og skoler over hele Danmark har vist en enorm omstillingsparathed og villighed til at finde gode løsninger i en svær tid. Det skal vi huske på og lære af.

Danmarks Lærerforening har udtalt, at de godt kan få eleverne tilbage på sporet rent fagligt, hvis de bare får friheden til det. Det er betryggende, men viser også nogle skræmmende sandheder om skolerne normalt.

Det gode er, at læreres faglighed er i top og med mere frihed, kan de løfte eleverne endnu bedre.

Lærerforeningen udtaler her på citet: “Bekendtgørelsen for nødundervisning giver en meget større frihed, end vi har normalt. Det er fx en stor gevinst, at vi har mulighed for at fravige kravet om et bestemt antal undervisningslektioner, og det er nemmere at konvertere understøttende undervisning til to lærer. På den måde kan vi udnytte resurserne mere fleksibelt ud fra de lokale behov hos eleverne. Det giver også mere frihed fra de normalt ellers tidskrævende dokumentationskrav, så vi fx ikke behøver at bruge tid på at tjekke alting af i læringsportalerne. Den tid, vi sparer, kan vi i stedet bruge på at lave god undervisning.”

Det er næsten tragikomisk. Nødundervisningen giver lærerne den frihed, de skal bruge for at løfte eleverne fagligt. Jamen hvad i alverden er så formålet med at begrænse friheden igen, når hverdagen vender tilbage til normalen?

Hvis fagligheden og trivslen stiger, når der er færre dokumentationskrav, hvorfor skal de så tilbage?

Hvis frihed til at fordele timerne gavner børnene, hvorfor skal vi så låse timetallet igen?

Min forslag er ganske enkelt, at friheden under nødundervisningen gøres permanent. Alle de mange ekstra regler, som fandtes før nedlukningen skal kun indføres igen, hvis den enkelte skole synes, de gavner.

Alt andet giver da ingen mening?!