Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Frem mod idrætsprøven: Hvordan skaber vi sikkerhed omkring eleverne, når de øver forskellige spring uden opsyn?

På vores skole skal 9.b op i idræt. Vi har for første gang (siden byens nybyggede multihus) muligheden for, at eleverne kan bruge stortrampoliner til en afgangsprøve i idræt. Hvordan sørger vi for, at sikkerheden er i orden, når eleverne øver sig frem mod idrætsprøven, når læreren ikke er tilstede?

Foto: Laura LaRose/Flickr.com
Trine Hemmer-Hansen
Trine Hemmer-Hansen Dansk- og idrætsrådgiver
2 kommentarer
31. maj 2024, kl. 23:47
2 kommentarer

Det vakte jubel blandt en del af mine idrætselever, da de trak indholdsområdet “redskabsaktiviteter”. Mange af eleverne havde håbet på dette emne, da de har haft gode timer med det undervejs i undervisningen dette skoleår.

For flere af eleverne er området nyt, men med lidt kropslig flair kan de hurtigt få nogle uvante og adrenalinudløsende spring sat sammen.

Eleverne kan i høj grad lide farten, timingen, højderne, rotationerne og så videre i et indholdsområde, der på sin egen måde adskiller sig fra de andre områder.

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Trine Hemmer-Hansen er Folkeskolens idrætsrådgiver. Hendes opgaver er at dele refleksioner om faget, deltage i debatten på det faglige netværk og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning:
trinehemmer@hotmail.com

Vi har indenfor de seneste år fået stortrampoliner og en springgrav i en hal ved siden af skolen. Det gør vores muligheder for at optimere undervisningen i netop redskabsaktiviteter meget større. Alligevel mødes vi af en udfordring.

For hvordan giver vi eleverne frie muligheder for at fordybe sig uden en lærer og øve alt det de vil op mod en idrætsprøve under indholdsområdet redskabsaktiviteter?

Regler og muligheder for eleverne

Vi må ikke låse trampoliner op i en springhal og efterlade eleverne til egen tid. Samtidig må vi heller ikke facilitere eleverne i sværere spring, end vi kan magte at modtage dem som lærere.

Der er mange regler forbundet med de fantastiske men også ganske farlige trampoliner. Vi har diskuteret emnet over en rum tid efterhånden blandt idrætslærerne, for vi har alle et stort ønske om, at eleverne med netop dette indholdsområde ikke skal begrænse sig, hvis de har mod på virkelig at tage fat på både egen træning og udfordrende spring.

Vi lærere er begrænset på tid, men holdene må godt bringe forældre, trænere eller lignende ind, hvis disse er uddannede gymnastiktrænere.

Har eleverne en gymnastiktræner, der gerne vil komme og bruge tid med eleverne, så må vedkommende det. Personen må også lave vanskeligere spring med eleverne, end vi som lærere eventuelt formår, hvis vedkommende er uddannet til det i modtagningen.

Et af spørgsmålene er også, hvad en gruppe gør, hvis de ikke har nogen i netværket, der kan hjælpe?

Der vil muligvis altid være en forskel i, hvad man har af muligheder for hjælp. Sådan forholder det sig også, hvis man har en far, der er matematiklærer eller en mor med en uddannelse i dansk.

Vi er blot blevet opmærksomme på, at dette indholdsområde kræver mere af eleverne og deres evne til at være opsøgende. Jeg kan ikke blot låse op for en trampolin på samme måde, som jeg kan åbne et boldskab, og desværre har vi som lærere jo ikke mulighed for at være tilstede under hele forberedelsen.

2 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Frem mod idrætsprøven: Hvordan skaber vi sikkerhed omkring eleverne, når de øver forskellige spring uden opsyn?

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS